Viser opslag med etiketten mig selv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mig selv. Vis alle opslag

søndag den 4. april 2010

Nyt layout om mig selv

Jeg nyder min tid helt til mig selv. Ungerne lavet et eller andet, min bærbare på skødet og hvis det er muligt ild i brændeovnen... uhm!

Hvad gør du for dig selv i løbet af hverdagen?

Sørme om fuglen fra TH ikke er dukket op igen. Denne gang stemplet med gulddabber - husk endelig at få malingen af MED DET SAMME ellers sidder det godt nok fast.

Indrømmet - jeg er unaturligt vild med disse bølgepap bogstaver fra Rusty Pickle eller Cosmo Cricket. Sig mig hvor jeg kan købe dem, og jeg lover at købe en masse af dem!
Her har jeg revet noget af det øverste lag papir af så bølgepappet rigtigt kommer frem, sværtet dem i kanten og malet med gulddabber. Bogstaverne er bundet sammen med sort floss og der er pyntet med en blomst og et par sorte sten fra netto.

Elsker disse klumper af pynt. Her har jeg brugt hjerter fra QK, en perlemorsblomsterknap, lidt sort floss, en blomst, et ur og en tag fra julekalenderen. Det ser da godt ud ikk?

Jeg gik lidt over gevind med gulddabberen og det måtte denne blomst sande. Men jeg synes nu stadig det ser godt ud.

Men tilbage til mit spørgsmål: hvad gør du for dig selv i hverdagen?