fredag den 23. juli 2010

Skissedilla #69

Sørme om jeg ikke har fået lavet et bidrag til denne skitse lavet af Lene Neby på Skissedila:


Her er mit bidrag:


Vi er tit et smut på stranden. En fordel, der skal udnyttes, når vi ikke bor længere væk end vi gør (der er ca. 500 meter fra). Her var vi bare nede og soppe.

Jeg har brugt noget gammelt hambly overlay, et stykke Melissa Frances papir, blonde, blomsterbånd og en sart lyserød ramme, jeg selv har lavet, hvor titlen står i rammen. Det er svært at se, men titel og ramme er skåret ud af et og samme ark papir. En ide jeg så engang i et making memories blad. Tror dog titlen næste gang skal være lidt større.

Der er også kommet glimmerlim på titlen.

Her ses titlen lidt tættere på. Jeg har brug Maddie Ann alfabetet fra QK.

Fortsat god dag! Tak for kommentarerne. Det er dejligt at få kommentarer - især fra Jer jeg kender efterhånden... de faste kommentatorer. :)

torsdag den 22. juli 2010

Hele to udfordringer!

Det sker ikke så tit at jeg kan huske hvor jeg har set en god udfordring eller ikke når at indlevere mit bidrag i tide... suuk, det er desværre sandt. Der er fantastisk mange gode udfordringsblogs, der har udfordrende opgaver. Jeg bliver inspireret af dem, men når sjældent at blive færdig inden fristen er udløbet. tsk tsk tsk

MEN denne gang har jeg nået hele TO udfordringer!

Udfordring nr. 1:

Albummet er med billeder fra vores årlige kvinde-kano-tur. Vi er afsted en hel weekend og har det vildt hyggeligt. Under en lidt våd aften fik en kollega sagt kajano i stedet for kano, og siden har det hedder kajano.

wild orchid crafts blog var udfordringen, at man skulle lave noget med blomster. Jeg bruger tit blomster, så det var faktisk bare at vælge noget ud af det, jeg laver. Jeg er MEGET begejstret for WOC blomster, så denne gang blev der sørme også brugt blomster derfra. Papiret er fra Maja design og thickers er fra AC. Der er deadline 25. juli.



Her kommer lidt flere billeder af albummet. Det er ikke mig, der har lavet selve minialbummet (det er godt nok lidt for indviklet til mig). Herligheden er udtænkt og udført af Curly (Pernille fra Odense). Jeg har bare købt det for 1 euro. :)


halvt opslået...

helt opslået, men der var ikke plads til hele albummet i billedet...

oppefra...

Udfordring nr. 2:

Et tryck er et vildt godt norsk stempelblad (dyrt med sindsygt inspirerende). På deres blog har de sommeren over en udfordring, der lyder at man skal blive inspireret af et billede på bloggen. Det er en cykel med de samme farver som jeg har brugt i albummet. Billedet har inspireret mig til farvevalget (pink, grøn, hvid og så har jeg tilføjet turkis) og emnet sommer.

Hvis du er fast læser på bloggen, ved du, at jeg er ret begejstret for Santas Workshop. Denne gang har jeg også lavet et minialbum vha dette sæt.


Der er mange sider og billederne stikker nogen steder ud og op over siderne.

Dorthe har lært mig, at man kan have mange flere sider i sit album, hvis man lige skærer perforeringen over på selv albummets cover. Der er mange sider i albummet, og det er slet ikke færdigt endnu, for sommeren er jo ikke forbi endnu.


Elsker fuglen og billedet fra stranden. Det er lidt fedt at arbejde med kradse farver efter en lang periode med duschede farver. :)

Jeg har brugt papir fra MME serien Quite contrary - elsker de farver og mønstre. Fuglen er standset ud i tykt karton og pyntet med papir fra serien. Som ekstra hjælp til at holde albummet samlet har jeg standset to hængsler ud i grungeboard og pyntet med papir. Igen noget jeg har set ved Dorthe. Bogstaverne er fra AC.


Når der er så mange sider i albummet, er det vigtigt at siderne ikke bliver for tykke. Derfor har jeg valgt at holde pynten rimelig simpel og bare bruge blomster lavet med retro flower punchene. De er pyntet med knapper eller bling. Teksten kommer til at stå på sort dymo, men det venter jeg lige lidt med.

Tak for gode udfordringer! Jeg er meget glad for dem, selvom det er sjældent, jeg når at deltage.

Forsat god dag til jer alle ude i sommerlandet.

søndag den 18. juli 2010

Dagen i dag...


I dag er der præcis 10 dage til min 32-års fødselsdag. Jeg glæder mig, men ved samtidig at der nok ikke sker noget særligt på den dag. Jeg er spændt på at se, om min mand har husket at købe en gave til mig. Heldigvis plejer jeg at have en fantastisk flok piger, der husker mig! :) Det er da ok at glæde sig til sin fødselsdag, selvom man bliver 32, ikk?




Meltesen (Susanne) har endelig fået taget sig godt af sin blog, og har fået lavet nyt design og sørme om der ikke også er en lille sjov opgave med en dejlig gevinst. Tag et kig forbi hendes blog, hvis du er nysgerrig. Jeg vil sige så meget som: du skal bruge dine øjne og se lidt utraditionelt.

Tak for besøget og håber du nyder vejret. Her på als er det ihvertfald fantastisk!

lørdag den 17. juli 2010

Hjemme igen

Åh hvor er Fanø dog en dejlig ø! Jeg elsker at være der i sommerhuset og nyder tiden og stedet helt vildt meget.

vi er lige ankommet

Vi er lige kommet hjem fra en fantastisk uge i sommerhuset. Vejret har været MEGET varieret. Den ene dag 32 grader og næste dag regn, blæst og lyn. Men det er stadig sjovt at gå ture i regnvejr eller bade mens det regner.


vi gik en tur den ene formiddag, hvor det småregnede og var overskyet


ungerne endte sådan her... og vi havde ingen håndklæder med. Men hold da op, de synes, det var sjovt.

Lucas fik lært at tælle lyn - altså at tælle hvor langt væk lynene er. Det synes han var meget fascinerende, og han havde rig mulighed for at lære det, for det lynede det meste af mandagen. Lucas og jeg gik en tur sammen men endte med at komme ud i det vildeste regnvejr. Det var nu også sjovt at prøve med ham.


Lucas er på vej væk

Lucas er begyndt at sige forskellige sammenligninger ala "jo varmere det er, jo mere sveder du". Han har bare sin helt egen måde at sige det på: "hvor længere man går, hvor længere bli´r man væk". Dette billede skal helt sikkert bruges sammen med hans sammenligning. Han mener også at "hvor højere man er, hvor gamlere er man". Elsker børnelogik!


se mor, jeg kan godt cykle på den

Noget af det, Lucas har brugt mest tid på, er at cykle. Han var i lang tid meget sur på morfar, fordi han ikke havde en cykel på fanø, som Lucas kunne passe. Efter en lang overtalelse ordnede far denne cykel, så Lucas kunne cykle på den. Dog kunne han ikke sidde på sadlen, for den var for højt oppe.


Det er altså mig, der bor her!

Der er et rigt dyreliv på fanø. Bag sommerhuset bor der f.eks. dette søde dådyr. Den ene dag stod det og kiggede på os, da vi kom hjem. Det flyttede sig først, da Frank trak håndbremsen... Imponerende syn! Desværre betyder det rige dyreliv også at der er mange mange mange mange kaniner på fanø. De er overalt og graver huller under huse, i klitterne og på græsplænen. Man skal konstant være obs på hvor man går i bare tæer, for der ligger små runde hilsninger overalt. Men søde er de, når de sidder på vejen, i græsset eller på terassen og kigger på os.



skyfabrikken holder pause lige nu...

Engang for længe siden, da Lucas stadig var lille, fortalte hans far ham, at denne fabrik var en skyfabrik. Den dag, vi sejlede i Fenja/Menja på vej fra Fanø til Esbjerg, lignede det, at det røg, der kom op fra skorstenen, lavede alle skyerne på himlen. Siden dengang har Lucas og nu også Caroline troet på, at denne fabrik er en skyfabrik, der laver skyerne til hele Danmark. Han er meget imponeret over, at den kan lave SÅ mange skyer, for når det er skyet på Als, siger han: alle skyerne kommer helt fra Esbjerg fra skyfabrikken. Den har vist travlt i dag.

Gad vide hvornår han tror på os, når vi siger, at det altså ikke passer, at det bare var en historie, vi fortalte ham? Lige nu griner han bare af os, for han har jo selv set det!


det er lidt underligt at gå på havbunden to kilometer ude fra stranden

Onsdag i regn og blæst tog vi på vadehavsvandring med naturvejlederen Jonas. Vi gik på havbunden langt ud og så muslinger, sandorme, mågehuller, snegle, spoleorme og sæler. Mens vi gik blev vi gennemblødte og blæst igennem af vejret. Det var en spændende tur, og jeg tror, vi skal afsted en anden gang. Men vejret skal lige være lidt bedre. Da vi nåede sælerne, var vi så våde, at Lucas rystede af kulde og ville ind til bilen. Caroline hyggede sig og sang og dansede på havbunden. Måske har det noget med fedtlaget at gøre, for hun frøs ikke før til aller sidst.   


der leges far, mor og børn til den store guldmedalje for tiden

En trækvogn er uundværlig på fanø, og vores blev flittigt brugt. Både til at lege i og til at køre ture i. Den kan faktisk også spændes bag på cyklen. :)


Håber du har haft en god uge og har nydt vejret med alt, hvad det har at byde på i en dansk sommer. Jeg glæder mig til at komme igang med at scrappe disse billeder. :)

Nyd vejret! og tak for kigget og kommentarerne.

torsdag den 8. juli 2010

På tide med noget nyt...

jeg nyder ferien/forberedelsen til næste skoleår i fulde drag. Ungerne VIL i børnehave, så jeg har lige et par timer for mig selv i løbet af dagen. Jeg får ikke scrappet særligt meget, men lidt er det da blevet til.

I tirsdags mødtes jeg med Verena og Dorthe og fik lavet disse to layouts.





Billederne er fra deres aller første tur i segway. De skulle tvinges til det men havde det ret sjovt. Jeg havde troet at svigerfar ville være bedre til det end svigermor, men sådan forholdt det sig slet slet ikke. Hun var suverænt bedst og kørte bare stille (meget stille) og roligt igennem banen. Svigerfar skulle have hjælp det meste af vejen og kunne ikke lige umiddelbart se logikken i maskinen.

Vi får så tit flotte malerier af svigermor, så nu må det være min tur til at lave noget til deres væg.

Til jul fik vi disse flotte giraffer af svigermor...

Den kære svigermor har selvfølgelig malet tre minigiraffer, for hun er overbevist om, at vi skal have en baby mere. Hmm... det tror jeg så ikke lige.

tirsdag den 6. juli 2010

Ny udfordringsblog

Jeg må indrømme at jeg tit handler hos Wild Orchid Crafts i Englang. Der er mange flotte og billige blomster, som jeg bruger en hel del af. Nu har jeg så lige fundet ud af at de har lavet en ny udfordringsblog. Der er ikke meget på den endnu, andet end denne lækre blogcandy:

bloggen finder du her

Krydser fingre for at jeg er så heldig at blive trukket som vinderen ud af de lidt over 500 der deltager... hmm nok ikke realistisk. ;)

Sørme om jeg ikke også faldt over denne nye norske udfordringblog:

De trækker en RAK blandt alle, der bliver faste læsere på bloggen, så smut hellere forbi og deltag i konkurrencen om et gavekort.

lørdag den 3. juli 2010

DT vintageudfordring - følg skitsen

Denne gang har Linda lavet en lækker skitse, som vi skulle følge. Jeg lavede dette kort:


Stempeltrykket har jeg fået af Dorthe. Papiret er fra Riddersholm. Der er stemplet med tekststempel fra Hero Arts. Cirklen er lavet med spellbinders. Citatet er fra Tim Holtz og er stemplet på krympeplast, der er skåret i form med endnu en spellbinders (label one). Bag på krympeplasten har jeg malet med blå maling.



Et nærbillede af citatet.



En sød detalje - nodepapir bagved. Og blå stickels rundt i kanten af cirklen.


Håber du deltager i udfordringen, som løber hele juli måned pga sommerferie og AnneBentes sygdom.

Tak for kigget. :)

fredag den 2. juli 2010

mere fra weekenden

Dette kort var faktisk næsten færdigt hjemmefra. Jeg manglede at finde noget til i midten (stempeltrykket) og at sætte det på en kortbase. Det fik jeg klaret i weekenden. Stempeltrykket fik jeg ved Anne Thormose. Tusind tak!


Dette kort er lavet af rester og nye blomster fra WOC. Det er et brutalt lift af foregående kort, som igen er et lift at et kort, Dorthe lavede sidst, vi var sammen.


Dette kort er lavet efter en skitse hos Iben. Jeg har stemplet med et Heroarts stempel med prikker. Papiret er rester. Hjerterne er QK. Jeg vandt sammen med en anden i denne konkurrence. Vi fik en flot papirserie fra IOD.


Hos Anne fik jeg lavet tre kort af rester og et enkelt ark kraft karton. Jeg har lavet dem til Operation Skriv Hjem.


Kort to af de tre kort lavet hos Anne.

Kort tre. Jeg har virkelig fået brugt rester. Der er ikke mange tilbage. Faktisk er der ikke engang nok til at kunne lave et af Cecilies restekort.

Tak for besøget og håber du får en fantastisk solrig weekend. :)