Viser opslag med etiketten Tim Holtz. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tim Holtz. Vis alle opslag

fredag den 28. januar 2011

Layout om prinsessens ansigtsudtryk

Jeg tror alle forældre synes, at deres egne børn er ganske enkelt fantastiske - det synes jeg ihvertfald mine er (og til tider også vildt irriterende og grænseoverskridende, bare rolig). Min datter er bestemt ingen undtagelse! Hun er ganske enkelt fantastisk dygtig til det med ansigtsudtryk. ;)

Har brugt en januar-pagemaps-skitse som inspiration, men havde meget svært ved at følge den

Jeg har brugt papir fra BG Basic-serie, lyserødt filt og alle mulige små og store rester af alt muligt. Fuglen er standset ud i en rest chipboard med en TH die, blomsten er fra Prima og lige kommet ind af døren fra Mizz-kitty, borden med fugle er en borderdie jeg lånte da jeg var på fanø til scrapweekend, blonden er en gammel lyserød sag, alfabetet er et AC nutmeg i brunt og journalingkassen er fra en pakke clearstamp fra BG.


God brug af ellers ubrugelige bogstaver/tal...

Det lyserøde filt er standset ud med en spellbinders die. Alfabetet er en af mine absolutte favoritter fra ACs thickers - Nutmeg. Jeg har den faktisk i fire forskellige farver, men den brune er ved at være brugt, så der er ikke mange bogstaver tilbage. Æ er lavet af et c og et e, t'erne er lavet af apostroffer og ettaller, d'et er et p der vender på hovedet og r'et er lavet af et m, der er klippet til.


Har prøvet at holde mig til brun og lyserød til dette layout

Har købt lidt forskelligt ved Henriette/Mizz-kitty og Prima pakken blev faktisk revet op, da jeg fik pakken indenfor. Jeg manglede lige den fine lyserøde glimmerblomst. :) Tak for handlen, jeg har fået nemID nu, så det klarer jeg i aften. :) Fuglen er malet med Rock candy, men her på billedet ligner det glimmer. Carolines kommentar var: "mor, fuglen kan jo ikke se uden øjne!" Kan du høre hendes bebrejdende tone? tsk og jeg troede hun først blev teenager som 10-12 årig. Hun er lige blevet 4...


Journalingboks fra BG stemplet på kraftkarton

En lille anbefaling må være på sin plads. BGs clear stamps er VILDT flotte og detaljerede når man bruger en god sværte. Jeg har prøvet med stazOn og distress. Der er kæmpe forskel! Distress bliver (sjovt nok) mere rå og ufin, mens stazOn bliver klar og skarp i trykket. Det ser vildt godt ud! - siger hende der ellers aldrig bruger journalingblocks... hihi man har et standpunkt til man tager et nyt ikk?


Filtdutter fra spellbindersudstandsningen under titlen - januar er vel sparemåned, ikk?

Tak for besøget. I aften står den på X-factor og en seriøs omgang blogrundtur. Hvad skal du lave?

onsdag den 26. maj 2010

Den sidste tids produktion

Jeg synes, det er MEGET svært at lave layouts om mig selv. Synes de bliver lidt intetsigende og kedelige. Dette er ingen undtagelse...

Mig selv
Fik ideen til layoutet da jeg sad og legede med at lave en blomsterramme...


Guldstickels på pink glimmermist på fine bogstaver købt ved Majer.


Den fine blomstercluster jeg fik lavet.


Dette tag har jeg haft liggende længe, uden at finde noget at bruge det til. Bingostemplet er fra Prima og er stemplet på krympeplast. Er vild med det for tiden.



Sjovt som børn er vilde med mors og fars ting. Lucas er vildt fascineret af alt, der er fars, og helst det der larmer. Denne hjelm har dog fascineret ham fra den dag, Frank havde den med hjem. Og Lucas var meget fortørnet, da han ikke fik en.

Far... havde de ingen hjelm til mig?
Meget simpelt og uden alt for meget pynt, men er det drenget nok?


Ved ikke helt om sløjfen er for tøset...



Har lavet mange kort den sidste tid, men kan ikke vise særligt mange af dem. Desværre.


Kort

Jeg har leget med rester og teknikker. På bølgepappet og nøglehullet har jeg malet med picket fence cracklepaint. I metalsnoren hænger et stempel med Tillykke med dagen stemplet på krympeplast.



Dagens sidste layout er om Carolines voldsomme (host host) hårpragt. Hun er pt blevet klippet TO gange i sit liv - og hun er snart 3½ år. Første gang var kort efter hendes to-års fødselsdag.

Din 1. hestehale
Caroline var sååååå stolt, da hun endelig kunne få hestehale. Hun er næste 3½ år, så det er ikke den vilde hårpragt, hun er velsignet med.


Der er mange fordele ved at kende en god veninde, der arbejder i en smykkebutik. Pandora giver disse til butikkerne, som de kan bruge i udstillingen. Det ville butikken ikke bruge, derfor fik vi dem. Er de ikke flotte? Denne har lige fået lidt glimmermist.


Fugleburet fra TH skulle lige med. Det er lavet i grungeboard hvor jeg har limet en gammel bogside fast inden. Det giver en vildt flot effekt! De hvide prikker er fra en pakke thickers. De skal jo bruges...


søndag den 16. maj 2010

Layout fra Fanø... og et kort.

På fanø købte jeg en del gamle fotografier. Denne pæne dame er et af dem (hun er godt nok lige blevet fotokopieret og limet på en stykke chipboard) - er hun ikke flot? Overvejer lidt at scanne hende ind og lægge hende her på bloggen (så kan du også bare printe billedet Dorthe). Interesse?
 
Min kære mand har efterhånden prøvet at køre segway et par gange. Denne gang lykkedes det ham faktisk at få både farmor og Kaj med ud på en tur. Frank kørte dog ret hurtigt fra dem.


Jeg har malet mine fine nye TH dies med gulddabber. Elsker den overflade det giver. Har forresten standset den ud i grungeboard. Som du kan se har jeg klippet den i mindre stykker og sat det hele sammen på en anden måde end oprindeligt.


Endnu en TH dies standset ud i grungeboard. Den er sværtet med mange forskellige distress inks.


Blonden købte jeg i Unik. Jeg er vild med farven og mønstret. Overskriften var også en jeg heldigvis fik købt i Unik. For ellers havde jeg slet ikke haft nogle thickers med til fanø... da jeg jo glemte en hel taske hjemme - tsk tsk tsk!


 

lørdag den 1. maj 2010

Kun et barn hjemme!

Og det er endda den store, så vi får virkelig hygget os og lavet en masse.

I går fik jeg lavet et layout og kigget på alle mine mange ting. Har fået ryddet lidt op i dem og har en masse jeg skal have sat til salg. I dag har jeg fået pakke fra England med masser af flotte blomster. Suuk, de er flotte!

Har virkelig fået leget med teknikker og andre gode ideer jeg har set rundt omkring.


At klippe spidsen af retro flower blomsterne var en ide jeg så på en amerikansk blog. Kan selvfølgelig ikke længere huske hvilken. Det giver nogle helt anderledes blomster.


Det lille tag er pyntet med en lille blomst, en TH nøgle og lidt jeg kommer nærmere ind på efter næste billede.


Den lille fugl er et Pink Paisley stempel, der er stemplet på krympeplast. Fugleburet er et vintagebillede hentet på en af de mange sider, hvor man gratis kan hente billeder. Jeg har overført billedet ved transferteknik. Hvis du vil vide mere om denne teknik, så læs min artikel om transferteknik på scrapsistersmagasinet. Den lidt underlige buede dims under fuglen er rester fra den borderpunch, jeg har brugt under billedet.


Og til sidst et lille closeup af min fine TH dims standset ud i pap fra en papkasse. Genialt at den kan standse ud i næsten alt!

Håber du har fået lidt inspiration. Kommentarer er altid velkomne og er højt værdsatte. :)