Viser opslag med etiketten aase. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten aase. Vis alle opslag

torsdag den 24. juni 2010

En kollega går på efterløn



Jeg står for gavekassen på arbejdet (ikke en ubetinget succes, når man ved, hvor dårlig jeg er til datoer og at huske...) og i morgen går Aase på efterløn. Hun er mormor til fire herlige unger, og skal selvfølgelig have en kalender, så hun kan holde styr på alle de mange aftaler osv. der følger med mormor-titlen.

Kalenderen er lavet som min egen kalender, og kræver bare at hun sætter selve kalenderdelen ind i etuiet. Hun er til farver med knald på og hader pastelfarver. Hun er en herlig og kvik dame, der ikke er bleg for at give gode rår om ALT. Hun er groet lidt fast på mig, og jeg bliver trist, når hun ikke kommer mere efter sommerferien.



Solen skinnede altså lidt for kraftigt. Undskyld! Kalenderen skal ind under flappen i venstre side. På venstre side er der en lille ramme til billeder af børnebørnene og på højre side er der plads til at skrive alle familiens fødselsdage.



For et lille års tid siden fik Aase konstateret brystkræft og var i den forbindelse i kemo behandling. Hun  har lige været til et tjek i går, og der er ikke kommet noget nyt kræft. Heldigvis! Synes citatet passer utrolig godt til hende.
Kartonet er samme farve som båndet - altså lilla og ikke blå, som billedet her ellers giver indtryk af.



Bagsiden præges af mine elskede spellbinders, lidt QK blomster og sørme om ikke jeg har brugt JustRite stemplerne. Jeg er meget begejstret for mine spellbinders label one og mine Tim Holtz elegant flourishes... hvis du ikke allerede har opdaget det. ;) 

EDIT D. 25.juni
Min kollega fik tårer i øjnene da jeg gav hende kalenderen og begrundelsen. Jeg fik et meget stort knus og hendes ord var: "hver gang jeg ser på den vil jeg tænke på dig, min ekstra datter".
Elsker bare den dame!