Viser opslag med etiketten sne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sne. Vis alle opslag

søndag den 31. januar 2010

Og så kom der mere sne...

Utroligt men sandt! Vi har så meget sne på Als - det er helt vildt! Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Vores naboer (80+ og en baggrund som selvstændige landmænd på Kegnæs) siger at det ikke har været så slemt siden 1978. Det er så ok, at jeg ikke kan huske det, for det er jo ligesom det år jeg blev født.

Manden fik kameraet i hånden i dag, da han rendte rundt udenfor og forsøgt at redde tagspær mod at brække sammen af vægten af sne. Her er lidt af hans billeder:

Jeg er fuldstændig vild med, at han langt om længe har fattet ideen med forskellige vinkler. Det ser bare så godt ud med cyklen, der er helt dækket af sne. Det giver et meget godt billede af, hvor meget sne vi har, ikk?

Han er jo en mand, så underlige billeder kommer der også. Her er hans bukseben og en manglende sko...


Og her er forklaringen på forrige billede - det er et "se hvor dyb sneen er"-billede! Men der er nu også ret langt ned til bunden.


Vores bænk er tæt på at være begravet i sne.


Og her er et billede af det han egentlig var ude for at gøre - nemlig fjerne sne på vores overdækkede terasse. Så vi slipper for at det hele braser sammen. Der er nu godt nok også meget sne! Så der er vist ikke noget at sige til at spærrene bøjer under den vægt.

Tak for at du kiggede forbi. Kom endelig forbi igen - jeg gir næste kop kaffe!