tirsdag den 19. januar 2010

blogcandy hos kort og godt



Fandt denne blogcandy via pips nye blog. Jeg skal linke til deres blog, så her er linket:
http://kortoggodt-kort-scrapping.blogspot.com/

Tror jeg skal have fremkaldt billeder i dag

så jeg kan komme igang med Carolines fødselsdagsalbum. Har nogle rigtigt gode billeder til det.

Selve grundalbummet er lavet. Jeg købte et mega stort sæt kortspil i tigeren og det er så blevet til albummet. Caroline har valgt papir ud til siderne (sjovt nok blev alle sider lyserøde) og jeg har skåret, klippet og limet albummet sammen.


Jeg har lavet HELE albummet af rester. Alle overskrifter er lavet ud fra de thickers jeg er begyndt på, og papiret er fra mappen med rester. Nå ja ok selve kortene er jo nykøbte, men ellers...

Jeg er vilde med dette papir med en kæmpe muffin på. Det er jo meget passende på en forside på et album om en børnefødselsdag. De grønne/turkise thickers er med glimmer og kirsebæret har også fået en lille diskret klat stickles.



Her kommer til at stå lidt tekst om vores hyggelige morgen med sang, gaver og morgenmad inden vi skulle afsted i børnehave og på arbejde.  Caroline var helt vild med det blomstrede BG papir, så hun fik alle rester til at lege med bagefter.



Jeg havde en kvart cirkel af en MM papir liggende og det blev til denne lille lomme til tags eller tekst. Jeg har tænkt mig, at der skal stå noget om, hvad hun fik ved hvem.


Den sidste side skal bruges til billeder fra deres fælles fødselsdagsfest på søndag.

Jeg lovede et layout i går

og her er det så:

Materialer:
papir: den grønne med tekst er fra prima, det andet grønne er fra MME, bogsiderne er fra et loppemarked. Baggrundspapiret er fra... det kan jeg ikke lige huske nu.
pynt: forskellige blomster fra julekalenderen, blade jeg har købt i unik, bling fra prima og fra Carolines kalendergave, bånd fra Stof2000, tuborgklamme (bracket) fra Orion design farvet med grøn glimmermist og malet med klar cracklepaint fra Ranger, den ovale metalramme er fra julekalenderen og det samme er alle de små metalblomster midter. De to grønne hjerter i højre hjørne er en die fra QK der er limet sammen i fem lag, malet med grøn dabber og så har den fået et ordentligt lag af crackleaccents og til sidst er der sat tre små QK blomster fast mens crackleaccent stadig var våd.
overskrift: Thickers fra American craft

Søndag formiddag mødtes jeg med Verena og Dorthe og jeg fik lavet dette layout. Detaljerne blev klaret hjemme, da jeg havde lovet at være hjemme til kaffetid.

Her får du nogle detaljebilleder:



Først et billede af de fede hjerter med crackle accent og små kraft blomster med carolines bling.


Og så et lille closeup af en af blomsterne fra julekalenderen der er sat sammen af mange små ting; en større brun blomst, en retro blomst sprayet med brun glimmermist, en metalblomstermidte og en af carolines bling... nå ja og et af de flotte blade fra Unik. Og bagved en af de flotte prima swirls.


Her kan man se den flotte ovale metalramme, jeg har sværtet med stazOn og kommet papir i midten. Der er mange forskellige blomster og en del bling fra prima.


Det er flot det primabling. Her er det i mørk sølv, det er en blanding af sølv og sort - vildt flot!

Håber du er blevet inspireret til at lave et layout i vintagestil - det er nemlig sjovt!

mandag den 18. januar 2010

Syge børn forhindre måske en scrapaften!

Kan det virkelig passe? Begge børn var rød-kindede og blankøjet her til aften. Temperaturen steg stille og roligt og lidt i syv havde begge unger feber. Da Lucas blev lagt i seng klagede han over ondt i det ene øre og i halsen. Jeg kiggede og rigtigt nok, han er helt rød i halsen. Ihh altså og i morgen skal jeg jo ligesom til Sønderborg og scrappe med Dorthe og Verena. Det skulle ikke undre mig om begge børn har sygedag i morgen og ender med at smitte Frank, så han også ligger i denne uge. Godt jeg har min sygdom overstået!

Jeg har faktisk et layout jeg gerne vil vise jer, men har ikke fået taget et billede i godt lys, så det må desværre vente til i morgen.

Men kryds fingre for mig, om at jeg ikke har syge børn i morgen... please!

torsdag den 14. januar 2010

Tøsen bliver tre i dag :)

Og det skal da fejres med et herligt "se min fine fødselsdagsgave med kitty kat på"-billede.



Og ja, billedet skal helt klart scrappes en dag!

tirsdag den 12. januar 2010

Lift af layout

Har været syg i dag, og hvad kan man andet end at scrappe med et krus varm cacao, når man er snottet? Et varmt tæppe og et dejligt varmt kontor - lige sagen til en syg Benita. :) Tvivler på at jeg er frisk til i morgen, men lad os nu se i morgen.

Scrapsisters.dk har hver måned en skitsekonkurrence (http://www.scrapsisters.dk/magasin/index.php/udfordring/skitse-udfordring), og den har jeg ladet mig inspirere af denne gang. Da jeg er skribent på selvsamme magasin, synes jeg ikke, det er rimeligt, at jeg deltager i alle konkurrencer på magasinet, så jeg prøver at holde det på et minimum. Derfor kommer mit layout bare på bloggen.


Materialer:
papir: bag min journaling har jeg en scallop der er embosset med hvid og senere sprayet med grøn og brun glimmermist, nodepapiret er fra min gamle faldefærdige nodebog (har fået en ny), det grønne ark er fra My Minds Eyes serie Bloom & grow.
pynt: blomsterne og bladene har jeg lige købt på udsalg hos unik. Jeg har selv lavet ranken af blomster. Det lille tag (100% elsket) er fra Dorthe, min veninde. Hun har selv lavet den på computeren. Dygtig ikk? Bling er fra Prima selvfølgelig.
overskrift: de dejligste bogstaver fra Rusty Pickle.


detaljer af overskriften. Der er to små hjertecharms bundet fast i noget sejlgarn fra julekalenderen på scrapsisters. Blomsten er også fra julekalenderen. Bladene er de nye jeg lige har købt i unik.


Jeg har forsøgt mig med en hjemmelavet blomsterranke. Blomsterne er vildt flotte, og bladene passer bare perfekt til. Synes selv det er blevet meget vellykket. Måske skulle jeg skaffe noget af det der grønne papirsnor man kan vikle rundt om ståltrådenen når man laver sine egne blomster. Hmm gad vide hvad det hedder...

Nye sider i min årsbog

Ja billederne er der jo ikke endnu. Jeg får ikke fremkaldt så ofte, så de må komme senere.

Jeg har fået lavet februar og marts siderne.


Materialer:
papir: en halv side af noget gammelt making memories diecut papir, tre cirkler punchet ud i noget BG papir.
pynt: et stykke bånd med små kugler
overskrift: fra en af de mange pakker thickers jeg har liggende, nutmeg måske.


materialer:
papir: ældre papir, som jeg ikke aner hvad hedder, en rest hvid karton til blonde kanten.
pynt: citatet er fra julekalenderen (genial gave) sprayet pink med glimmermist, en sløjfe til at holde filefolderen lukket med, en kvart kageserviet farvet med pink glimmermist.
overskrift: lyserød dymo


Materialer:
papir: et stykke papir fra et kursus i sverige sidste forår.
pynt: magnolia stempeltryk der er embosset i sort, bænken var mit allerførste forsøg med farvelægning af stempeltryk, jeg brugte mine gamle akvarelfarver. Med tiden tror jeg pigen bliver farvelagt, men ikke lige nu.
overskrift: gamle gamle lyserøde thickers, som ikke klistrer mere. De er limet fast med glossy og er sværtet.


Materialer:
papir: en gammel rest af noget julepapir (det røde under skrivefeltet), kirsebærpapiret er fra en gammel serie, jeg havde. Kan ikke huske hvilken. Det grønne papir er det samme som på forsiden.
pynt: båndet er fra stof2000
overskrift: ingen


Bag på tag'en er der linieret papir til at skrive på. Jeg havde også tænkt at der skulle stå højdepunkterne under overskriften på tag'en.