onsdag den 17. marts 2010

Lidt mere fra conventionen...

Her er et af de andre layouts, jeg lavede på convention i weekenden.

Dette billede siger bare så meget af min dejlige datter... hun er tre år og skruk som ind i helvede! "mor skal vi ikke have en baby?" "mor, far siger at det må vi gerne, hvornår kommer babyen?"... argh!!! Jeg skal ikke være gravid igen bare for at føje min datter på tre (3!!!!) år.


Jeg har brugt to forskellige blonder sat ovenpå hinanden. Er vild med den effekt. Papiret jeg har brugt er ælder ark fra to forskellige producenter. Jeg har fundet lidt forskellige knapper frem og har pyntet rundt omkring med dem.


Blomsterne er lavet med retro flower punchen, lidt tyl og en lille blomst. Nu synes jeg de er lidt for ens. Næste gang vil jeg lave dem mere forskellige. Man ser jo næsten ikke, at det er fire forskellige blomster. Bling er selvfølgelig fra prima... hvor ellers?


Jeg har også brugt tapet... det giver altså en rigtig god effekt. Knapperne er lidt fede ikk? Tusind tak for den blå Verena. :)

Er det noget unormalt ved en tre-årig der gerne vil have en baby? Bliver jo helt nervøs.

tirsdag den 16. marts 2010

Produktionen fra convention

Jeg skrev i sidste indlæg, at jeg fik lavet en hel del til denne convention, og det er faktisk ikke helt løgn!

Jeg kom hjem med:
et minialbum fra Natalie Kalbachs kursus (næsten færdigt)
et layout med min dejlige mand
et layout om min søn på hans 5-års fødselsdag
et layout om min datter på tre, der allerede er skruk (skitsekonkurrencen)
et layout om min datter, der hader sne (skitsekonkurrencen).

Det er da meget godt klaret ikk?

I sidste indlæg savlede jeg stadig over tre ark lækre papirer, som jeg ikke kunne vise, for de var allerede brugt. Her er det layout de er brugt på. Et layout om min fantastiske mand.
Billedet er sephia. Papirerne er holdt i brunlige toner, bogstaver er hvide med gulddabber og guldstickles. Jeg er fuldstændig fastlåst i at jeg kun vil bruge dansktekst på mine layouts, så jeg faldt pladask for det øverste papir, hvor teksten står på dansk. :)

 
Jeg har malet bølgepappet med brun dabber og bagefter gulddabber. Husk endelig at lade dem tørre undervejs, ellers blander de to farver sig bare. Suuk, bitter erfaring!


Jeg er forelsket i Tim Holtz stemplerne. Dette er ingen undtagelse. Jeg har stemplet på det dejligste glatte papir fra Stampin' Up i råhvid. Der er brugt stickles runde i kanten - og den hurtigt opfattende besøgende vil have set, at jeg har brugt min nye big shot og spellbinders dies. :) Dem er jeg ret glade for allerede.


Overskriften er chipboardbogstaver købt ved Majer, der er sværtet med gulddabber i kanten og smurt med et tyndt lag stickles. Synes de bliver så flotte af det. :) Jeg har også lige brugt et lille stykke dymo.

De andre kreationer må du vente med til i morgen. :)

Men dette lille kort, lavet sent i går aftes på min nye big shot (du har fået med at jeg har købt en big shot ikk?), skal du lige have med...


Et fint rundt kort lavet med de to største spellbindersdies. Lidt rester, et orionstempel og en retroblomst med en anden blomst indeni.


Bagsiden, hvor der lige skal stå, hvem der har lavet kortet.


Sådan ser kortet ud når det står op. Jeg har foldet et ark kraft karton og lagt det dobbelt hen over min die. Folden har jeg sørget for ikke blev skåret helt over. :)

søndag den 14. marts 2010

Hjemme fra en fantastisk weekend!

Det var da helt fantastisk så hurtigt tiden går når man hygger sig. Denne gang (og det er første gang det er sket) lykkedes det mig at få noget fra hånden. Jeg fik lavet et minialbum på et kursus, et layout til førscrap og et layout om lørdagen. Altså ud over alt den tid der gik med at handle.

Jeg fik købt meget! Men jeg har også ønsket mig meget af det i rigtig lang tid...

Denne flotte big shot købte jeg som det allerførste!!!! Uhh den har jeg ønsket mig længe. :)
Vidste præcis hvor den skulle stå da jeg kom hjem. :)


En masse forskellige ting, jeg har manglet. En sommerfuglepunch fra Martha Steward, en guld dabber fra Ranger, fire distressinks, en pakke blomster og så lidt forskelligt jeg har købt brugt (forskellige charms, en vandpensel)


Jeg havde aftalt med Dorthe fra dortheshobby at købe dette fine D-ring album. Herligt at hun huskede det og kunne kende mig. :)


Iben fra Multiscrap havde tilbud på en EZrunner til 20 kr og så de fine e-line swirls fra prima, tror jeg.


Jeg købte disse to embossingpulvere hos Mizz-Kitty. En hvid UTEE og en PINK embossing.


Jeg fik også købt disse tre ark (to ark filt og et ark stof med lim på bagsiden).


Fire ark jeg købte ved Dorthe. Elsker når hun sælger ud af sine papirer... der er så mange flotte. Har allerede brugt flere af dem, jeg købte.


Gaven fordi jeg bestilte billet inden jul. Så fin og ungerne blev super glade for den skabelon, der fulgte med. Jeg er især blevet glad for den lille skæreplade der fulgte med.


Lidt forskelligt nyt papir - noget helt nyt, noget ældre. Men noget jeg lige faldt for hos unikscrap.


Jeg vandt også på indgangsbilletten. Fantastisk, især fordi jeg slet ikke lyttede, da jeg ikke plejer at vinde noget som helst. Godt kusine Signe var med. Og tusind tak til Gitte fra hobbyboden.


Jeg ELSKER Kaisercraft papir. Denne gang endte der sørme også lidt forskelligt i kurven.


Maja design fra Sverige eller Norge er helt fantastisk og jeg elsker det meste fra dem. Ud over disse fem papirer købte jeg også tre mere, men de er allerede brugt. De er på et layout med min fantastiske mand, som kommer på bloggen senere i dag eller i morgen.


Papirloftet laver faktisk nogle flotte papirer, jeg købte kun to ark, men jeg kunne godt have købt flere.


Jeg kan se på forskellige blogs og indlæ,g at jeg ikke er den eneste, der faldt totalt for den nye serie fra Riddersholm design. Her er halvdelen af, hvad jeg købte derfra. ;)


anden halvdel...


Nu hvor jeg købte en big shot, skulle jeg jo selvfølgelig have disse fantastiske spellbinders. Tak for hjælpen med at finde de rigtige Fru N.


Dette stempelsæt købte jeg ved MizzKitty. Wauw fantastisk, jeg glæder mig til at bruge det.


Jeg købte vist også lidt forskellige thickers... og de fleste er der to af hver... hmm afhængig?


Sørme om hun ikke var der fra Orion Design. Jeg købte dette sæt, Verena købte det andet. Perfekt, når vi nu scrapper sammen hver tirsdag. :)

Jeg hilste på en masse mennesker, fik ansigter på medscrapsisters, fik hilst på en masse jeg kendte i forvejen og fik snakket, snakket og shoppet.

Tusind tak til butikkerne, Heidi for at arrangere og alle de fantastiske kursusundervisere og alle de herlige scrappere, der altid har tid til at snakke. Især tusind tak til de fantastiske piger jeg delte bord med fredag aften og lørdag. I ved selv hvem I er, for jeg har glemt de fleste navne igen. Og det er ikke, fordi I er glemt. Jeg har en uhyggelig dårlig hukommelse mht navne (vildt upraktisk i mit erhverv).

Hvad fik du købt?
Har du været med?
Hvad lavede I andre, der ikke var med?
Hvad glemte du at købe sidst du var afsted?

søndag den 7. marts 2010

Et par layouts

Nogle gange laver jeg et layout, som jeg slet ikke er tilfreds med. Denne gang har det lykedes mig at lave hele to! Jojo jeg kan skam nok hihi

Jeg ville lege lidt med crackle paint. Effekten bliver god, men papiret bøjer... måske skulle jeg bare have ladet være med at bruge malingen...

Papiret er fra MME og er fra deres nyeste valentine serie. Jeg er lidt ked af at den ikke er mere klar i farverne, det er sådan lidt for blegt og lyserødt til mig.
Historien bag billederne: Da det var ved at være sidste dag i dagplejen, inviterede vi Gitte og de andre børn hjem til os til boller og saft i haven. Alle fem unger hyggede sig, og jeg fik snakket med Gitte. Vildt hyggelig dag!

Har samlet lidt blomster, blade og knapper i det ene hjørne.

Her er noget jeg er tilfreds med!!! Det lille collagepostkort lavet med Tim Holtz stempelsæt med fuglen. Sammen med blomsten og farverne - pænt.

Endnu en ting jeg er tilfreds med. En scalloped cirkel med to knapper, en sikkerhedsnål, en sløjfe og nogle charms. Knappen er forresten fra Line.

Havde nogle forskellige foam alfabetstickers, jeg ville have brugt. De er sorte og hvide, men med et godt lag glimmerlim er de nu blevet brune. Man kan dog stadig se forskel på de hvide og de sorte stickers.

Her kan du se forskellen på de to farver...
Og læg venligst mærke til den fine mellemlægsserviet bag overskriften: jeg købte en god stak på et loppemarked. De giver lidt mere end papirudgaven. Denne er sprayet med brun og guld glimmermist.


Kender du det der problem med at stoppe i tide? Jeg tænkte, at jeg da lige ville prøve at stemple med et swirl stempel i kanten. Men jeg kunne ikke stoppe igen. Nu er det alt for voldsomt. Typisk ikk? Swirlstemplet er også fra Tim Holtz stempelsættet, jeg brugte lige før.


Mine thickers har det med hurtigt at være tømt for a-er og e-er, denne gang løste jeg det ved at bruge to forskellige farver thickers (sølv og blå glimmer), for at få dem ens farvet har jeg embosset dem med hvid. Man kan stadig se forskel på dem, men nu er der forskel fordi den ene er glat og den anden ru.


Jeg har sat en ekstra snemand ovenpå dem på papiret for at give lidt 3D fornemmelse. Det var meget vigtigt for Caroline at der var fire snemænd - en mor, en far, en caroline og en lucas.


Her har jeg brugt en lille rest af dækkeservietten fra sidste layout. Den har dog ikke fået noget glimmermist.


Fuglen er klippet ud fra et andet ark papir. Den har lige fået et rulleøje.


Til allersidst et layout jeg faktisk er blevet tilfreds med!!!

Papiret er en serie fra Cosmo cricket, som jeg har brugt mange gange efterhånden.


Jeg kan godt lide 3D effekter. Her er det to QK hjerter sat ovenpå hinanden og et stykke bånd bundet rundt om. Til sidst er der tegnet snydesting rundt i kanten.

Her er det lidt nemmere at se hjerterne. Flotte ikk?

Bogstaverne i overskriften er også sat på 3D puder. Det giver altså lige lidt ekstra.

Bogstaverne er rå chipboardbogstaver der er sværtet med vintage photo og stemplet med et swirlstempel fra Tim Holtz. Her brugte jeg mørkebrun stazOn. Kanterne er sværtet med Walnut stain.


Det ensfarvede karton er stemplet med et tekststempel fra Hero Arts med old paper. Ovenpå har jeg stemplet fuglen fra Tim Holtz stempelsættet (jeg har lige fået det, hvis du er i tvivl). Den blev stemplet lidt utydeligt, så jeg tegnede den op med min brune zig writer.

Swirlen er lavet med en die til revolution. Der er brugt karton fra en skotøjsæske (det kan en rev. ikke klare, så jeg måtte klippe det hele ud bagefter i hånden). Men fedt ser det nu ud alligevel. Der er sværtet med Vintage photo.


NÅr jeg er færdig med et layout, har jeg det tit liggende på mit scrapbord en dag eller to. Dette layout var ingen undtagelse, og dagen efter jeg troede, jeg var færdig, fandt jeg på, at overskriften skulle dækkes af crackle accent. Det gav altså lige lidt ekstra. :)

mandag den 1. marts 2010

Vinder af udfordring

For en lille måned siden gav jeg følgende udfordring:

Udfordringen består af følgende:

Lav et layout hvor du ikke bruger mønsterpapir/karton!
Det eneste ark karton du må bruge, er til en base for dit layout. Og det skal være ensfarvet.
Du må gerne bruge pynt, stof, overlay og alt muligt andet. Blomster eller pynt lavet i mønsterpapir bliver også accepteret.

Der var følgende der tog udfordringen op:
Raziel, Anja, Anjas hobby, Dorthe, Trine, Line og Gitte.

Raziel (som havde et layout klar i løbet af første dag - imponerende) lavede et flot layout, hvor hun brugte en tom Ferrero Rocher æske som sit primære pynt. Det ser helt vildt godt ud og giver en masse bling og glimmer til siden. Der er brugt guldglimmer på bogstaver og stjerner. Godt klaret!

Gitte havde kort tid inden min udfordring lavet et layput, hvor hun ikke brugte mønsterpapir. I stedet har hun stemplet sit eget baggrundspapir med grungekant og sivplanter. Det er blevet meget sart og passer rigtig godt til billederne af fuglen. Er meget imponeret over at hun har printet billeder med sort kant på. Det giver godt nok meget til fremhævelsen til billedet. Smukt og stemningsfuldt layout.

Anja var den næste der havde lavet et bidrag til udfordringen. Hun har lavet et vintageinspireret layout med masser af pynt på. Hun har lavet sine egne flotte organza blomster, punchet en kant og lagt den lag op lag (fed effekt), Hun har brugt kageserviet og stemplet rundt i kanten af baggrundspapiret. Meget flot med masser af fede detaljer.

Dorthe har lavet et meget gennemført og eksklusivt udseende layout hvor hun har stemplet sit eget baggrundpapir. Det ser vildt godt ud og giver mig lyst til at købe flere swirls-stempler. Hun har brugt magic mesh, som jeg selv har meget svært ved at bruge og har også lavet en blomst af bånd og knap. Alt i alt et meget stilrent og flot layout.

Anja fra Anjashobby har også bidraget med et layout. Hun har brugt tapet i flere farver, skåret sin overskrift ud af tapet og lavet sin egen "blomst" af tapet. Det hele ser godt ud, men det sjoveste er de små poser med pynt. Det ser bare så indbydende ud og giver mig en lille smule (host host) sukkertrang. Jeg er sikker på at hele layoutet lugter lige så godt som det ser ud.

Line A nåede lige at uploade linket til hendes bidrag - et layout om en tur på legepladsen. Jeg elsker selv layouts med hverdagsbegivenheder. Det er så dejligt at se andre lave layouts om de små men vigtige ting fra hver enkelt dag. Line har brugt stof, knapper, bånd og blomstergrene fra haven. Flot og meget godt udført. Jeg er meget imponeret over brugen af stof. Gad vide hvordan hun har fået det til at sidde fast? Farven lyseblå er gennemgående og passer godt til billederne, hvor datteren er klædt i blå dragt. Flot klaret Line.

Og nu til vinderen:
Jeg var lige ved at falde ned af stolen, da jeg så vinder layoutet.

Se mere på hendes blog

Trine har brugt en plastpose på sit layout!!! En sort af slagsen. Det er da noget nyt. Jeg er stadig imponeret over hendes forklaring på, hvad hun har brugt og hvorfor. Layoutet er om hendes afdøde kat. Plastposen er sat på i flere dimensioner og giver en masse dybde til layoutet. Overskriften er skåret ud af tapet (dem har jeg også en del af på mine gamle layouts - fed effekt) og bagefter sat på mosgummi og klippet ud igen. Det er altså godt gået Trine.

Hvis du sender mig din adresse i en pb på scrapsisters, så sender jeg gevinsten til dig. Stort tillykke til dig - og tak for deltagelsen til jer alle syv!

Jeg er meget taknemmelig for jeres deltagelse og håber I har lyst til at deltage igen en anden gang. Håber I nyder foråret (det er jo begyndt i følge kalenderen).