Viser opslag med etiketten æske. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten æske. Vis alle opslag

tirsdag den 21. december 2010

Lavet med materialer fra mine to julekalendre

Jeg får to scrapjulekalendre hver dag - hver evig eneste dag i december! Uhh det er sååå dejligt. Jeg glæder mig hver dag til at åbne mine to pakker. Den ene er fra mine scrapveninder og den anden er en fra scrapsisters. Begge er med vintageting først og fremmest.

Denne æske har jeg lavet næsten udelukkende med materialer fra mine julekalendre. Jeg har selv tilføjet to ark karton (et brunt og et lyserødt):

Skabelonen til æsken fik jeg den ene dag i kalenderen. Bogsiden med gotisk skrift, bambien på kork, juleklokkecharmen, tag'en, blomsterne, brads, bånd, doiley og de små nåle med fine hoveder er alle også fra julekalenderen. Jeg har brugt min spellbinders til at standse ud med, og der er også brugt stempler fra INKIDO.


Kanten af æsken er pyntet med en fin blonde.

Et nærbillede af de fine blomster, brads, juleklokker og den superlækre bambi. Bare det var mig der havde sådan en...

Tak for besøget. Jeg er imponeret over at der overhovedet er nogen der svarer på mine indlæg, for jeg har godt nok været en klovn til at kommentere på andre blogge. Det må I meget undskylde.

Men tusind tak for dit besøg. :)

fredag den 12. november 2010

Juleæske

Jeg har lavet denne juleæske. Kassen måler 6x6". Den er 1" høj. Jeg har bare lavet den ud fra en skitse på et stykke papir.

Jeg tror, æsken skal fyldes med lækker fyldt chokolade og afleveres hos svigermor - for hun er vist den, der vil sætte mest pris på den. :)

Jeg har brugt forskellige brunlige rester. Det tydeligste er fra serien Basic fra BG. Julemandsbilledet er vist et TH stempel. Jeg fik det i julekalenderen sidste år sammen med "Merry christmas" teksten . Det brunlige tag er fra min søns nye bukser fra H&M. Rensdyret er fra Scraphouse.dk. "Blonden" rundt i kanten er fra to kageservietter. Der er kun kanten jeg har brugt. Den er godt og grundigt sværtet og krøllet.



Lukningen er lavet med min cirkelpunch (den jeg også bruger til mine JustRite stempler), en velcrodot fra Fakta og en smuk brun brad.


Her ses velcrodutten. Jeg har både brune, hvide og sorte. Tusind tak til Karsten, Kusine Signes kæreste, for at han gad købe for os. :)



Julemanden og overskriften er dækket af et tykt lag Rock Candy, hvilket bevirker at papiret bøjer. I starten var jeg lidt ked af det, men nu kan jeg faktisk meget godt lide det. :)

Håber ikke I er regnet eller blæst helt væk i dette vejr. :)

torsdag den 5. august 2010

En altered æske

Thats just so cute har som før nævnt en udfordring, hvor man denne gang skal lave noget med RØDT som hovedfarve.


Jeg fik et lækkert ur, som jeg elsker helt vildt meget. Æsken bliver ikke brugt mere, derfor kunne jeg jo lave lidt ved den. Her er den, før jeg gik i gang.

Jeg har brugt papir fra Maja Design (elsker det papirmærke!), blonde fra Multiscrap, perlebånd fra en skummel symaskineforretning i Sønderborg, blomster fra WOC, en rest rødt papir fra en gammel BG serie. Bogstaverne er (selvfølgelig) lavet med Santas Workshop alfabetet. Jeg har brugt spellbinders og Santas Workshop dies.


Jeg har fundet min limpistol frem fra gemmerne. Den er brugt til at lime perlebåndet fast med. Genialt, men hvorfor skal en limpistol have en ledning der kun er 40 cm lang? Tsk tsk!


Inde i æsken stod ur-producentens navn. Det er nu ændret til mit! Hihi.

Æsken skal bruges til noget fyldt chokolade til en god kollega, jeg gerne vil takke for vores gode samarbejde. Derfor "tak" og "nyd det".

Tusind tak for besøget og håber at du kommer forbi en anden gang. Skriv gerne en kommentar, hvis du har lyst. Jeg elsker dem! :) :)



onsdag den 26. maj 2010

Long time - no see!

Det er alt for længe siden jeg sidst har blogget. Tsk tsk tsk!

Jeg har ellers lavet en masse og det meste er jeg selv rimeligt tilfreds med. :) Denne gang viser jeg et bidrag jeg har lavet til en konkurrence på Let's get shabby-bloggen. Det er en blog fyldt med inspiration til os der godt kan lide det der lidt overromantiske og vintageinspirerede. Elsker den blog og er vildt imponeret over designteamet der.

Jeg har lavet en hjerteæske og et tilhørende kort.

Bare jeg skulle til bryllup...

Det er lavet med udfordringen: brug chipboard, maling og blonde.
Æsken er malet og det er hjørnerne på kortet også. Swirlene er lavet i chipboard. Der er blonde på både kort og æske.
Flere detaljebilleder efter gennemgang af materialer. 


Materialer:
Papiret er Maja Design (elsker simpelthen det papir).
Blomsterne er fra Wild Orchid Craft i England.
Swirlen er fra Tim Holtz og er standset ud i chipboard.
Blonden er fra Stof2000.
Det runde bryllupsstempel er fra Orion Design og det lille "håndlavet af" er JustRite stemplet man selv kan ændre i.
Æsken er malet med Heidi Swapp maling (elendig maling, da den bliver lyserød med tiden) og det samme er kortet i hjørnerne.
Æsken er købt i Bilka og man får tre størrelser i sættet til 20 kr. Genialt!
Perlebåndet rundt om låget er noget jeg fik i en scrap-julekaleder sidste år.


På låget af æsken har jeg pyntet med forskellige blomster, swirls og et stempel fra Orion. Papiret fra Maja er fyldt med små grå hjerter.

Rundt om på lågets kant har jeg limet blonde og perlebånd fast.

 
For at der er plads til at skrive en personlig hilsen har jeg sat et hvidt stykke papir til at skrive på.


Bagsiden er pyntet med en blomst og et af mine mange JustRite stempeltryk.

onsdag den 21. april 2010

Æske til hem'ligheder

Jeg har ferie i denne uge og nyder tiden hjemme (for ungerne vil hellere i børnehave - suuuk) og får scrappet en del.


I går fik jeg dekoreret en æske fra et sæt salt og peberkværne. Æsken er tænkt til at gemme hemmeligheder i. Hvem der skal have den, og hvad den helt præcist skal bruges til, ved jeg ikke endnu. Men det kommer nok på et tidspunkt.


Jeg har brugt tre blålige ark fra Riddersholm design og har syet med min symaskine (det plejer jeg ellers ikke at gide - man er vel doven hihi).
Bogstaverne er et thickers alfabet jeg har fået i gave af scrapsisters, men de var gule (faste læsere vil vide at jeg har svært ved gult), så de fik en tykt lag gold dabber fra Ranger. Nu er de bare fine!

Rundt i kanten er der limet en blonde fast. Der, hvor den er samlet, har jeg lavet en sløjfe med en rest af blonden og samlet den med en knap og lidt sort floss. For at kunne åbne æsken (der er lukket med magneter) har jeg bundet en knap fast med en nøgle, så man har noget at hive i.



Jeg kan godt lide det færdige resultat, selvom jeg var ved at give op mange gange undervejs. Mine syninger blev skæve og de klippede ark var for små - suuuk. Jeg er bare så heldig, når jeg laver sådan noget. Alt der kan gå galt, går som regel galt. Denne gang gik det dog rimeligt smertefrit.



Jeg har efterhånden ikke mange blomster tilbage.. godt jeg lige har bestilt fra England. Jeg har holdt mig til hvide, blålige og enkelte grønne blade og blomster. Det hele er limet fast med gluedots og glossy accent. Til sidst har de fået lidt forskellige perler fra Netto.



Indersiden af æsken er malet med Ranger gold dabber. Det skinner og er rigtig fin - især i solskin. :)


Håber du bliver inspireret til at dekorere en æske eller andet du har liggende hjemme. Jeg tror måske Caroline ender med at få æsken, men først om et års tid, da hun er lige voldsomt glad for at ødelægge og skille ad lige for tiden.

Tak for de søde kommentarer. Dejligt at vide at der er nogle, der læser og ser, hvad jeg laver. :)

lørdag den 6. februar 2010

En sød hjemmelavet kasse

Jeg har lavet denne type kasse flere gange. Denne gang skal den bruges til billeder af året 2010. Jeg vil inddele dem i årstider (forår, sommer osv), så de er nemme at komme til, når jeg skal scrappe.

Til denne kasse skal du bruge:
2 ark chipboard i 12"x12". De skal skæres i følgende størrelser:
- stykke 1: 7½"x3"
- stykke 2: 7½"x4"
- stykke 3: 7½"x7"
- stykke 4: 7½"x4"
- stykke 5: 7"x4½"
en bunke matchende papir. Jeg har brugt
- et rødt med prikker til forsiden 12"x8½"
- et råhvidt med prikker til forsiden 12"x8½"
- to ark med campingvogne til indersiden 12"x7"
- to ark gult med prikker til harmonikafolderne i siderne 12"x6½"
- en masse rester af grønt karton til inddelingerne 7"x6½"

Start med at skære alle delene til. Læg chipboardstykkerne ud på bordet og skriv nummer på dem alle, så de ikke kommer til at ligge i forkert rækkefølge. Læg de to stykker papir du vil bruge til forsiden på bordet med bagsiden opad. Tag et stykke dobbeltklæbende tape og lim de to stykker papir sammen. Her lavede jeg min første fejl: jeg limede dem forkert sammen! Vær obs på at du limer de KORTE sider sammen, ikke de lange. Læg dine chipboardstykker ovenpå og sørg for at lave en 1/4" afstand (ca. 0,5 cm) mellem dem. Lim dem fast på den måde du bedst kan lide (jeg bruger dobbeltklæbende tape).
Nu skulle det gerne se sådan ud:


Chipboadsstykke nummer 5 vil blive æskens låg og stykke 3 bagsiden af æsken.


Alle fire hjørner skal klippes skråt, så de bliver pæne hjørner. Tag din bonefolder og lav en fold hele vejen rundt om chipboardstykkerne. Du behøver ikke lave en fold mellem stykkerne, men det skader ikke at gøre det.

Kom lim eller tape på alle flapperne. Bøj dem op, så papiret ved hvor det skal hen. Tag tapen af og lim de to korte ender fast. Brug din bonefolder til at folde hjørnerne pæne inden de to lange sider limes fast. Kør med din bonefolder på yderkanten for at få pæne kanter, der står skarpe og lige.


Brug en del tid på at folde æsken allerede nu, så papiret bliver bearbejdet stille og roligt. Din kasse skal kunne dette:

Når det er foldet, skal du lime dit inderpapir på (det med campingvognene). Jeg havde lavet mit for langt, for så var jeg sikker på at det kunne skjule alt chipboard. Husk at tænke over hvad der er op og ned på din æske, hvis inder eller yderpapiret har noget der kan vende på hovedet.


Min æskes låg er et råhvide med prikker og derfor skal mit inderpapir vende denne vej. Det ville ikke være så smart hvis campingvognene vendte den forkerte vej når man åbner æsken.

Brug igen din bonefolder i alle kanter og husk endelig revnerne mellem chipboadstykkerne. Fold også æsken mange gange, så papiret langsomt er vænnet til at blive foldet. Ellers kan det revne, og det er jo ærgeligt når man har gjort sig umage med at lave en hel æske.



Nu skal vi til at lave mange folder i harmonikasiderne. Tag dit papir i størrelse 12"x6½" og lav en fold for hver ½". Når det er gjort på begge papirer, folder du dem som en harmonika. Lim den ene ende fast på det store stykke chipboard. Nu skal du have dit restekarton frem og finde stykker på 6½"x7". Jeg fandt en masse grønne rester. De er ikke helt samme nuance, men det betyder ikke noget, synes jeg.

Lim dem fast til harmonikasiderne. Jeg har brugt fire stykker karton, men du kan sagtens sætte et stykke karton i hver fold. Jeg har limet et stykke karton på harmonikasiderne i enden, for at få en pæn afslutning.


Her er god plads til mange billeder, men hvis du vil have flere inddelinger kan du lime kartonstykker fast i alle folderne. Det giver smallere men flere rum.


Nu skal du bare finde en smart lukning. Der findes mange måder, du kan købe færdige. Jeg går mere ind for at bruge noget jeg allerede har, så jeg har fundet på denne måde:

Sæt en eyelet fast i låget, bind et bånd i med små charms for enden (for tyngden).
På den nederste del af æsken sættes en knap fast med en 3Dpude. Det er en god ide at sy knappen fast for at sikre sig, at den ikke lige ryger af igen.
Nu kan du sno snoren rundt om knappen, og æsken er lukket.

Håber du kan bruge denne tutorial til noget. Jeg er ihvertfald meget glad for mine små æsker, der kan bruges til opbevaring af alt muligt.