Viser opslag med etiketten kort. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kort. Vis alle opslag

fredag den 9. marts 2012

At sparke liv i mig selv igen... og bloggen

Jeg har ikke lavet et scraprelateret indlæg på min blog siden juni måned sidste år... uha det er længe siden. Men lysten til scrap og papirnusseri har bare ikke været til stede. Og så orkede jeg ikke at få stress over manglende lyst. SÅ der har været en lang pause. Det betyder dog ikke at jeg ikke har lavet noget...

Her er lidt af de nyeste konfirmationskort jeg har produceret:


Thomas (som jeg har været matematiklærer for i 1-3. klasse) skulle have et computerkort. Puha det var ikke let. Men holdt i sort med et @ som a... tja min kollega, der bestilte det var meget begejstret.


Åbner man kortet møder man dette. Kortet skulle gerne ligne en bærbar computer.


Signe er en meget kreativ pige, der maler og tegner helt forrygende flot. Jeg har været hendes klasselærer, da hun gik i 1-3. klasse, så det er lidt ekstra hyggeligt at lave kort til hende. Palet og pensel er lavet som PP ud fra et billede fra nettet.


Endnu en gammel elev... det er altså hyggeligt! Annika skulle have et smukt lyserødt kort. Elsker TH alfabetet til dette kort.


Nikoline har jeg faktisk ikke været andet end musiklærer for. Men hun er en af mine gode kollegaers datter. Kortet skulle passe til hende. Hun er høj, smuk og meget elegant, så det håber jeg også kortet afspejler. Navnet er standset ud i kork.


Samme Signe som før, bare fra en anden kollega. Valgte at lave det helt anderledes end kortet med PP. Signe kan godt lide flotte, stilrene ting, og jeg ved hun elsker grønt.


Et lidt anderledes drenge-konfirmationskort. Håber modtagere kan lide det, og at det ikke er blevet for dystert. Jeg kender ikke Jon, så jeg kan ikke sige om det passer til ham. Tænkte bare at jeg ville lave et meget lidt romantisk kort ala købekort. Du ved hvor der står en dreng i fint tøj på en blomstereng eller lign. Det måtte gerne være lidt råt. Er nu spændt på om det faldt i god jord. Men må væbne mig med tålmodighed til konfirmationen er overstået...

Som du kan se får jeg lavet noget, men har ikke fået lagt det på bloggen. Jeg satser på at lave en del indlæg de næste par dage, så jeg håber du har lyst til at kigge indenfor.

fredag den 27. maj 2011

30 år

Elsker når naboen kommer over til snak og ender med at bestille et kort til en fødselsdag. Dejligt at vide at hun gider komme med mine kort. :)

Anja bliver 30 år - det ender med masser af peber...

Papiret er fra Websters Pages og så er der ellers bare brugt rester og blomster. Simpelt, men jeg er selv ret vild med det. :)

Detalje...

Får du lavet noget scrap for tiden? Jeg når ikke meget andet end mine diverse DT jobs. Og meget af det kan jeg ikke vise endnu. :)

tirsdag den 5. april 2011

Bestillingskort til Gitte


Et bestillingskort, som jeg lavede noget mere simpelt end der egentlig var bestilt. Men det blev godt modtaget alligevel - heldigvis!

Tillykke Gitte

Papirer er fra MME "lush", båndet er købt i Føtex, blomsterne fra WOC og kageservietten er fra Anjas hobby. Bogstaverne er nogle gaaaaaaamle nogle, fra engang jeg var på ScrapEvent i Sverige. Gad vide om det bliver til noget igen, for det var ret godt!

tirsdag den 22. marts 2011

layout, Donnakort og sommerferie-planer

Jeg fandt nogle gamle billeder på computeren sidste jeg fik fremkaldt billeder (min printer løb tør for blæk dagen før convention, så det gik stærkt med at få bestilt nogle ved billedbutikken). De er fra sidste sommer, hvor Lucas fik sit første og eneste sæt fodboldtøj. Det siger ham ikke noget, og han fik det faktisk kun fordi sættet kostede 50 kr i Bilka. Men lige den dag var han vildt glad for det og var ude at sparke lidt til en bold i ca 2½ min. Jojo jeg har skam en dreng med en kæmpe interesse for fodbold *host host*

Herlige farver ikk?

Jeg har brugt Lush fra MME og mine fine Blossom alfabeter fra QK. Flaget har jeg selv lavet ud fra hans bluse. Blomsterne er fløjlsbløde og er klippe ud fra et af arkene. Enkelte af dem er sat på 3D puder. Jeg har liftet Engels digi layout (hende lifter jeg tit lige nu) "Skygge".


Velkommen lille du

Til convention købte jeg et par af Donnas skabeloner. Denne købte jeg dog ikke, den købte Verena og så lånte jeg skabelonen da vi scrappede sammen sidst. Den er simpel, og bliver først indviklet når man begynder at sy på papirerne. Jeg kan faktisk godt lide at sy på mine ting og nyder også at gøre det. Men jeg synes ikke selv jeg er præcis nok til at det er heeeelt vildt godt ud. Men det giver da lige det sidste pift.

Midten af blomsterne er lavet med rester af kork

Jeg har brugt en rest af noget papir jeg brugte til et begynderscrapkursus hos Anjashobby. Blonden købte jeg til convention - lækker blonde! Stemplet er fra Stämpelkällans danske tekststempler. Perfekt størrelse!

Håber du har det godt og nyder det begyndende forår. Jeg har lige booket hytte i Sverige, så vi kan komme i Astrid Lindgrens verden og forbi High Chaparel. Jeg glæder mig allerede som et lille barn. Hvad skal du lave i ferien? Eller har du ikke besluttet det endnu?

torsdag den 3. marts 2011

Kort fra scrapaften med Dorthe

Det blev kun til to deltagere, sidst vi mødtes til scrapaften. Men det bliver det nu ikke mindre hyggeligt af. Vi fik snakket en del og scrappet noget mindre. Dorthe er altid godt selskab, selvom hun er træt og bare har brug for at sidde og kigge og snakke. :)


Et af mine nye stempler fra stämpelkällan.


 
Lækkert citat fra en gammel julekalender.


 
Et bestillingskort...


 
Endnu et bestillingskort.

Jeg kan faktisk godt lide at lave bestillingskort, for det er så dejligt konkret. :) Her var bestillingen to kort til konfirmation. Jeg håber min kollega bliver tilfreds og glad.

torsdag den 24. februar 2011

Layout og to stilet-kort

Jeg får lavet rigtig meget for tiden. Men det kniber med at få taget billeder af tingene løbende. Så derfor får I lige en masse ting på en gang.

I dag er det et layout og to helt vildt seje kort med fede stiletter.

Layout: Total hygge
Det var virkelig total hygge - selv med genboens dreng...

Jeg har brugt (puha det var hårdt!) det nyeste Maja design jeg har liggende i mapperne. Jeg har virkelig skulle tage mig i nakken for at få det brugt i stedet for at sidde og ae det hele tiden. Min personlige udfordring er at bruge af alle de sindsygt mange thickers jeg har liggende. Derfor er overskriften lavet med thickers (som du nok kommer til at opleve mange gange det næste stykke tid). Jeg har lavet blomster igen igen med mine retropunches. Jeg har også brugt en af mine TH favoritter, den med swirls. Og en masse dewdrops - for hvis Majer kan, kan jeg også. Så jeg gør det bare, og limer dem fast med glimmerlim, hvilket giver en fed effekt. Og så plejer jeg at være godt tilfreds med det dagen efter. hihi...


Blomster, dew drops og swirls...

Jeg plejer at mødes med Dorthe og Verena (og nogen gange Annika og Line) en gang i ugen til scrapaften. I sidste uge mødtes vi søndag formiddag hos Verena. Dorthe er vores guru indenfor ideer og skitser, så jeg lånte hendes bog med ideer og faldt over et total lækkert kort med en flot stiletsko på. Det kort blev liftet, men jeg ved desværre ikke hvor Dorthe har fundet kortet. Hvis du ved det, så skriv endelig en kommentar, så jeg kan give vedkommende credit. :)


 Kort 1:
Ved ikke rigtigt om stemplet passer til en stilet?

Jeg har brugt af Verenas rester. Kender du godt det med at andres rester er meget mere spændende end ens egne? Jeg elsker at låne de andres restemappe, for der er såååååååå meget fedt papir i deres mapper. Jeg har brugt forskelligt julepapir til dette kort. Kortbasen er en rest kraft karton, så kortet er den størrelse kartonet lige var. Mener det er omkring 13x13 cm.
Et lille blad til den fine blonderose...

 Jeg har købt noget blonde i Stof 2000 hvor der er blonde på begge sider af en elastik. Tror måske det er ment som værende til undertøj. Den ene side af blonden har jeg klippet af oglavet til en blomst. Den anden side med elastikken er limet på skoen. Synes selv blomsten er ret sød. :)


Kort 2:
Denne sko er lidt overdrevet høj. Stakkels lægmuskler.

Denne gang lånte jeg Dorthes restemappe. Imponerende samling af pink papir hun har, når man tænker på at hun kun har en dreng... Det er en kasse til skoen, der gemmer sig bag skoen. Kortet er lavet af papir fra Sassyfrasslass - tror jeg! Jeg har heldigvis både en råhvid og en pink blonde fra Stof 2000.


Elsker blandingen af de pink papirer.

På Dorthes stilet kort stod der følgende citat:
"With the right shoe you can concor the world!"
Som Dorthe sagde, så bliver kortet jo perfekt til pigekonfirmationskort. :)

Er du igang med konformationskortene? Jeg er stille begyndt, for OSH og Cancerkort skal jo have lidt af hvert til deres to kasser til convention. :)

Tusind tak for alle kommentarerne. Dejligt at andre læser det man skriver. Husk endelig at skrive et indlæg under dette indlæg, hvis du læser min blog fast. Så deltager du i lodtrækningen om en lækker præmie. :)

Fortsat god dag! :)

fredag den 18. februar 2011

tirsdag den 25. januar 2011

Pandurobloggens femte udfordring

Jeg skal da prøve at deltage på en udfordringsblog i år... Det skal jeg da. Panduros udfordringsblog med det dygtige designteam er valget faldet på denne gang.

Udfordringen er denne gang at lave noget vintage. Jeg har lavet dette kort:

Håber det er vintage nok...

Materialer:
BG basic manilla,
gammelt nodepapir,
stempelaftryk fra et Orion stempel,
et gammelt MM tag,
et stykke råhvid blonde,
en sommerfugl stemplet på krympeplast,
enkelte blomster fra WOC,
nogle små brune blingsten og
hjemmelavede blomster (lavet med retropunchene) 

Tag et smut forbi deres blog for at se selve udfordringen. Der er tre dage tilbage endnu. Du kan stadig nå at være med. :)

mandag den 17. januar 2011

lidt kort fra hyggeaften/møde hos Anjas hobby

Vi mødtes i butikken og holdt først møde, bagefter havde vi lidt tid til at scrappe og handle. Uhh det er nu dejligt, når man kan det.

Jeg havde ligget syg de sidste par dage og havde i den forbindelse fået ordnet alle mine rester efter mærke. Det var derfor nemt at tage en pose med rester og lave kort ud fra dem. Mine rester er nu sorteret så alle mindre rester er i lynlåsposer efter producent, de lange rester (op til 12") er i et rum for sig i min papirmappe, de store rester er under producenten sammen med det ubrugte papir fra samme producent.

Nu får vi at se hvor længe dette system fungerer...

Dette mandekort (kan det godt være et mande kort selvom der er blomster på?) er lavet med rester fra en 6x6" blok fra BG's serie Basic. Fantastisk serie som jeg har lavet meget med efterhånden. :) En af lynlåsposerne indeholder rester af nodepapir, en anden bølgepap. Det er så nemt det her! Dette kort har krævet fire poser: BG posen, nodepapir posen, bølgepap posen og dimser fra julekalenderen. Derudover har jeg brugt et rubonalfabet og blomster fra blomsterkassen.

Jeg har mange rester skåret til, så det er nemt at lave Cecilies restekort. De ligger i små lynlåsposer med andre rester i samme nuance. Det er derfor altid nemt at lave sådan et kort.

I julekalenderen var der epoxystickers fra Eva. Det er frimærker i alle mulige farver og størrelser. Jeg tvivler på at jeg kommer til at bruge dem på layouts, men man ved jo aldrig. De er ihvertfald søde på kort.

Dette kort er lavet af rester fra My Minds Eye (elsker det papir). Det var egentlig meningen at teksten skulle stå på den bagerste hvide tekstboks, men jeg sad og snakkede og pludselig havde den 3D puder under og var limet fast på kortet... tja så må man jo være kreativ. :)

Jeg har lavet en masse andet, som jeg desværre ikke kan vise endnu. Men det kommer snart!

torsdag den 6. januar 2011

Et bestillingskort

Jeg kan faktisk godt lide at lave bestillingskort til mine dejlige kollegaer. Denne gang er jeg blevet bedt om at lave et fødselsdagskort til Elin, der fylder 82 år. Og nej hun arbejder ikke på skolen, hun er en kollegas mor. Så længe holder vi heller ikke på lærerne på skolen! Jeg ville ikke lave det gammelrosa, som jeg ellers er begyndt at lave alle kort til ældre mennesker. Hmm dårlig vane, synes jeg faktisk. Derfor blev dette kort i de flotte turkise farver. :)

Jeg har brugt rester fra Lush serien, thifth shop og lidt andre smårester jeg havde liggende. Bogstaverne er lavet med mit super lækre alfabet "english rose". Blonden fik jeg i julekalenderen.

Hvad laver du for tiden?

I aften tager jeg på blogrundfart. Og jeg lover at give kommentarer igen!

mandag den 3. januar 2011

Scrap aften med tøserne! Ren nydelse!

haha ja det var altså ikke så skummelt som overskriften lyder...
Søndag aften mødtes jeg med Dorthe og Verena til vores ugentlige scrapaften. Denne gang dog flyttet til en søndag fordi vi ikke alle kunne mødes mandag som vi ellers plejer. Jeg havde kun medbragt min værktøjskasse og to poser med halvfærdige kort og matchende rester.

Jeg havde under en oprydning fundet en pose med tre halvfærdige kort, en masse rester og dem lavede jeg lidt mere færdige. De er dog endnu ikke helt færdige. Mangler lige lidt tekst, men kan ikke helt finde ud af hvad eller hvorhenne. Kom endelig med forslag!

Min computer er blevet formateret, så mit billedbehandlingsprogram er ikke installeret endnu. Derfor må du lige bære over med om nogle af billederne vender forkert. Det gør de fordi de er alt for store.
Damen er fundet på graphicfairy.blogspot.com. Resterne er fundet i endnu en pose med rester i brune farver. De er faktisk en god ide, for man tvinges til at bruge det man har (eller kan tigge sig til, tak verena og dorthe!).

Er hun ikke bare dejlig?

Liftet fra mit lyserøde kort fra sidste post.

Et MAJER kor. Læg venligst mærke til at jeg har brugt dew drops! Jeg er faktisk ret glad for kortet. Selvom Morten (Dorthes kæreste) var tæt på at samle kortet op mens det lå og tørrede på gulvet - og I ved jo hvad det betyder når man lige har sat mange prikker af stickels!

Jeg vil opfordre jer til at lave små poser med matchende rester og lave kort ud af dem. Endnu en måde at bruge sine rester på.

kort produktion fra weekenden


Restekort af noget gammelt papir jeg har fået ved Dorthe.

Et kort lavet med rester fra noget kinesisk papir fra Eva, som jeg fik i min ene julekalender.

Bagsiden til ovenstående kort: Bare for at vise hvordan jeg normalt gør bag på kortene. :)

Weekendens kortproduktion - der er mange ikk? Alle kort er lavet i foldet A5 størrelse. De passer lige i en helt almindelig kuvert. :)
Det fine sorte glimmerbånd fik jeg fra Signe i min ene julekalender. Fint ikk?

Jeg sad længe og kiggede på dette kort, for det passede ikke lige med en cirkel med tekst her. Jeg fandt mit velkommen til verden stempel frem og løsningen var simpel. Et meget enkelt kort!

Bagsiden på ovenstående kort. Jeg havde en masse bling jeg ville have brugt. Det har jeg nemlig meget meget meget af. Det er stemplet direkte på bagsiden af kortet.

Tanken med cirklen er at man selv kan skrive tal og sætte ringe om datoen til en fødselsdag.

bagsiden af det kort...

tja...

Her fik jeg brugt en super lækker swirl rubon fra 10na fra julekalenderen og en vildt flot grøn sommerfugldoiley lavet af Marolle. Jeg vandt hendes blogcandy engang.

Det var et udsnit af weekendens kortproduktion. Spørg hvis der er noget, du gerne vil have forklaret. :)

torsdag den 14. oktober 2010

Opdatering fra convention

Ja det er godt nok et par dage siden, der har været convention, men nu har jeg endelig lidt tid til at vise, hvad jeg rent faktisk fik lavet, da jeg var afsted.

Jeg deltog i skitsekonkurrencen med dette layout. Det var lavet hjemmefra.

Disse scrabblebrikker købte jeg ved min kusine. De er limet på chipboard, så de ligner rigtige brikker. De er ret fede synes jeg.

Brikkerne er brugt på dette layout. MEGET simpelt... måske for simpelt. Jeg synes altså der mangler noget, men ved ikke hvad?

Dette kort lavede jeg af Dorthes rester. Det er fedt at lave flotte ting med andres rester. :) Billedet er hentet på graphicfairy.blogspot.com - en feeeed side til vintagebilleder.

Dette kort deltog jeg i kortskitsen med.

Tusind tak til jer, der altid lægger en besked, på trods af at jeg i lang tid ikke har fået kommenteret rundt omkring så meget som jeg gerne ville. Tiden og overskudet har ikke lige været til det. Men jeg kommer stærkt igen, satser jeg på. :)