fredag den 23. april 2010

Lidt gammel fra scrapsistersmagasinet

Jeg har efterhånden været skribent og freelance designer på scrapsistersmagasinet i et år (puha tiden går stærkt), og jeg har faktisk aldrig vist noget af det, jeg laver der på bloggen. Altså andet end at det jo kommer på magasinet. Jeg tror derfor, jeg de næste par dage vil vise nogle af de ting, jeg har lavet på magasinet det sidste år.



Dette kort er lavet til how2 om spiralblomster. De bliver supersøde og er stadig en af de blomster jeg vender tilbage til igen og igen. Nemme blomster er vist altid et hit hos mig. Min how2 er her.




Disse to kort er lavet til en artikel om at lave sit eget baggrundspapir skrevet af Charlotte Ravn.
Jeg har embosset først og sværtet senere. Elsker mit stjernestempel fra Hero Arts.... og en smule at embosse. ;)



Majbritt Raymund Sørensen alias Majer har lavet mange gode artikler. En af dem handlede om at bruge beeswax. Hvem der bare havde en smeltetingest... suuuk! Jeg gik vist lidt amok på dette kort. Men det giver altså en rigtig fed effekt at bruge beeswax.



Cecilie Malling har også udfordret mig i mange artikler. Dette kort er lavet til en artikel om harmonikablomster. De er alt for besværlige at lave i følge mig, men de bliver viiiildt flotte, når der er færdige. Jeg har brugt en borderpunch på papiret inden det blev foldet.




Igen en artikel af Cecilie Malling om at man godt kan lave kort uden stempeltryk fra magnolia eller hängler/stängler. Jeg lavede mange kort, for jeg var nemlig igang med at fylde kortkassen til arbejdet.



Maybritt spurgte mig på et tidspunkt, om jeg ikke kunne lave en how2 med, hvordan man kunne lave sine egne perler ud af restepapir. Joooh, det kan jeg vel. De bliver såååååå flotte, og det er slet ikke så svært. Hvis man har en smeltetingest, er det faktisk endnu nemmere, for så smelter man bare noget klar UTEE og dypper perlerne i. Supernemt... hmm måske skal jeg have mig en smeltetingest...

Det var lidt fra arkiverne. Jeg håber, du bliver inspireret til at prøve en eller flere af tingene. Læg endelig et link, hvis du gør, jeg er nemlig ret nysgerrig og vil gerne se det, du laver.

De næste par dage kommer der lidt mere fra arkiverne. I dag var det udelukkende kort.

Tak for besøget og håber du kommer igen. Smid endelig en kommentar, kort eller lang, alt er velkomment. :)

1 kommentar:

Mio sagde ...

Super flotte kort : ) Rigtig flotte blomster, har du selv lavet dem alle???