Dette indlæg bliver helt uden billeder! Det er godt nok ikke tit det sker.
Jeg vil faktisk bare fortælle om en episode med Lucas 5 år.
Jeg er glad for at være kristen og forsøger at lære børnene lidt om biblen og historierne derfra. Her til jul er det nemt nok, for de snakker meget om Jesus og Maria i børnehaven. Dermed har jeg bare kunne snakke ud fra deres forforståelse og så er deres interesse meget større.
En aften sad vi på fulvet foran brændeovnen og læste i biblen (ok nu lyder jeg rimelig religiøs, hvilket jeg slet ikke er). Jeg ville gerne læse juleevangeliet for dem, som det står i den "rigtige" bibel. Vi har mange børnebibler og de gengiver ikke juleevangeliet helt korrekt. I ved "Og det skete i de dage at der udgik en befaling fra Kejser Augustus om at sætte hele verden i mandtal...". Jeg læste det for dem og bagefter kom vi til at snakke om hvem ham Jesus var og hvad han lavede. Lucas havde få dage før været med børnehaven i kirke og havde set ham manden der hang på et kors i kirken. Han var meget nysgerrig for at høre hvorfor han gjorde det. Vi kom i den forbindelse til at snakke om at Jesus udførte mange mirakler. Det ord kendte Lucas ikke og ville have det forklaret. Jeg forklarede det nogenlunde sådan her: "jo altså mirakler er når han laver noget som ellers ikke kan lade sig gøre. F.eks. når han helbreder de syge eller går på vandet." Det tænkte Lucas over i ca to sekunder, hvorefter han meget pragmatisk udbryder: "det kan jeg da også når vandet er blevet til is. Det er da ikke et mirakel mor."
Jeg elsker bare børnelogik!
4 kommentarer:
HÆ HÆ herligt, Børn er bare de bedtse!!!
God jul.
Nej helt ærligt mor! PÅ denne årstid er det da slet ikke noget særligt at kunne gå på vandet :-)
Men jo, børn siger nogle dejlige ting og det er skønt at forevige det!
Det er skønt når ungerne kommer med deres egen version af bibelhistorien.
I min familie har vi altid haft tradition for julekrybber og et år var vi hos min mormor og morfar samtidig med at præsten var på besøg med sine børn, og pludselig kom den ene rendende: "Far, Far, kom og se de visne mænd"
Haha...Skøn børnelogik.
Jeg håber, du skriver alle de små sjove historier op, så du kan huske dem senere hen. Børnene vil sikkert også elske at høre historierne når de bliver større.
Glædelig jul til dig og dine.
Kh Annette
Send en kommentar