Jeg har leget lidt med baggrunde og header på min blog. Derfor har du måske oplevet lidt forstyrrelser og underlige baggrunde og andet. Jeg tror nu endelig, jeg har fundet en ny baggrund og er blevet tilfreds med min header. Den er ikke perfekt, men mere personlig end den, jeg havde før.
Begge dele er hentet på shabby blogs.
Om lidt vil jeg et smut i Brugsen til brandudsalg og høre lidt sladder om, hvornår den åbner igen. Det er vildt så afhængig, man er af en dagligvarebutik, bare fordi man handler der et par gange om ugen. Fortsat god søndag til dig.
søndag den 30. maj 2010
lørdag den 29. maj 2010
DT Vintageudfordringen - brug blonder
Caroline og Maria leger godt sammen. Min lidt vilde Caroline får lidt spræl i den stille og meget forsigtige Maria, når de leger sammen. Og de hygger sig helt vildt. Der bliver grint og snakket, når de er sammen. De skal snart op weekend hos bedsteforældrene sammen - det skal nok blive sjovt!
Jeg har lavet det første layout til bloggen. Det er svært at se hele layoutet på bloggen, så derfor kommer her lidt flere detaljebilleder af mit layout.
Udfordringen lød: brug blonder. Vi fik noget fantastisk papir fra 3ndy - et papirmærke jeg slet ikke kendte. Men hold da op, det er lækkert. :)
Sommerfuglen er fra Martha Stewart. Knapperne er fra Basic Grey. Jeg har sat små prikker rundt i kanten af det ene papir. Der er syet lidt zigzag sting rundt omkring.
Overskriften er et gammelt alfabet fra Gypsy Queen. Jeg er stadig vild med den font, men et alfabet hos hende koster lige omkring 70 kr! Overskriften er sat på 3D puder og sat fast ovenpå en blonde, der igen er pyntet med et stykke velourbånd. Lag på lag, du ved...
Jeg har lavet en blomst af en blonde, pyntet den med en knap og en MS sommerfugl. Blomsterne er fra en blogcandy jeg vandt hos Anne Thormose. Jeg gætter på at de er fra Wild Orchid Craft. Hvilket minder mig om at jeg da vist skal have bestilt lidt flere blomster derfra... Jeg har også brugt min MS border punch Doiley Lace.
Blomster fra Anne, metalpynt, knapper fra BG og blade fra Unik. Er blevet ret vild med de der "wild roses"-blomster fra Wild Orchid.
Tak for kigget, håber du deltager i udfordringen. Jeg vil forsøge at kommentere alle bidrag. :)
Etiketter:
blondeblomst,
DT vintageudfordringen,
udfordring
onsdag den 26. maj 2010
Den sidste tids produktion
Jeg synes, det er MEGET svært at lave layouts om mig selv. Synes de bliver lidt intetsigende og kedelige. Dette er ingen undtagelse...
Mig selv
Fik ideen til layoutet da jeg sad og legede med at lave en blomsterramme...
Guldstickels på pink glimmermist på fine bogstaver købt ved Majer.
Den fine blomstercluster jeg fik lavet.
Dette tag har jeg haft liggende længe, uden at finde noget at bruge det til. Bingostemplet er fra Prima og er stemplet på krympeplast. Er vild med det for tiden.
Sjovt som børn er vilde med mors og fars ting. Lucas er vildt fascineret af alt, der er fars, og helst det der larmer. Denne hjelm har dog fascineret ham fra den dag, Frank havde den med hjem. Og Lucas var meget fortørnet, da han ikke fik en.
Far... havde de ingen hjelm til mig?
Meget simpelt og uden alt for meget pynt, men er det drenget nok?
Ved ikke helt om sløjfen er for tøset...
Har lavet mange kort den sidste tid, men kan ikke vise særligt mange af dem. Desværre.
Kort
Jeg har leget med rester og teknikker. På bølgepappet og nøglehullet har jeg malet med picket fence cracklepaint. I metalsnoren hænger et stempel med Tillykke med dagen stemplet på krympeplast.
Dagens sidste layout er om Carolines voldsomme (host host) hårpragt. Hun er pt blevet klippet TO gange i sit liv - og hun er snart 3½ år. Første gang var kort efter hendes to-års fødselsdag.
Din 1. hestehale
Caroline var sååååå stolt, da hun endelig kunne få hestehale. Hun er næste 3½ år, så det er ikke den vilde hårpragt, hun er velsignet med.
Der er mange fordele ved at kende en god veninde, der arbejder i en smykkebutik. Pandora giver disse til butikkerne, som de kan bruge i udstillingen. Det ville butikken ikke bruge, derfor fik vi dem. Er de ikke flotte? Denne har lige fået lidt glimmermist.
Fugleburet fra TH skulle lige med. Det er lavet i grungeboard hvor jeg har limet en gammel bogside fast inden. Det giver en vildt flot effekt! De hvide prikker er fra en pakke thickers. De skal jo bruges...
Long time - no see!
Det er alt for længe siden jeg sidst har blogget. Tsk tsk tsk!
Jeg har ellers lavet en masse og det meste er jeg selv rimeligt tilfreds med. :) Denne gang viser jeg et bidrag jeg har lavet til en konkurrence på Let's get shabby-bloggen. Det er en blog fyldt med inspiration til os der godt kan lide det der lidt overromantiske og vintageinspirerede. Elsker den blog og er vildt imponeret over designteamet der.
Jeg har lavet en hjerteæske og et tilhørende kort.
Bare jeg skulle til bryllup...
Det er lavet med udfordringen: brug chipboard, maling og blonde.
Æsken er malet og det er hjørnerne på kortet også. Swirlene er lavet i chipboard. Der er blonde på både kort og æske.
Flere detaljebilleder efter gennemgang af materialer.
Materialer:
Papiret er Maja Design (elsker simpelthen det papir).
Blomsterne er fra Wild Orchid Craft i England.
Swirlen er fra Tim Holtz og er standset ud i chipboard.
Blonden er fra Stof2000.
Det runde bryllupsstempel er fra Orion Design og det lille "håndlavet af" er JustRite stemplet man selv kan ændre i.
Æsken er malet med Heidi Swapp maling (elendig maling, da den bliver lyserød med tiden) og det samme er kortet i hjørnerne.
Æsken er købt i Bilka og man får tre størrelser i sættet til 20 kr. Genialt!
Perlebåndet rundt om låget er noget jeg fik i en scrap-julekaleder sidste år.
På låget af æsken har jeg pyntet med forskellige blomster, swirls og et stempel fra Orion. Papiret fra Maja er fyldt med små grå hjerter.
Rundt om på lågets kant har jeg limet blonde og perlebånd fast.
For at der er plads til at skrive en personlig hilsen har jeg sat et hvidt stykke papir til at skrive på.
Bagsiden er pyntet med en blomst og et af mine mange JustRite stempeltryk.
mandag den 17. maj 2010
Lidt mere fra Fanø
Jeg fik lavet en del layouts på fanø. I går viste jeg det ene af dem. I dag får du to mere at se.
Hygge med far:
Lucas og far slappede af til vores påskeæggehyggeeftermiddag hos bedsteforældrene. Lucas så film og far halvsov.
Lizette havde et rigtig flot borderdie med grene og fugle. Den blev flittigt brugt af os alle.
Det er irriterende, når man ikke kan lave flotte hjørner med en borderpunch. Dette var det bedste, jeg kunne klare, og det er bestemt ikke særligt godt. Hjerterne er jeg dog ret tilfreds med.
Blomsterne er supersøde og så fantastisk nemme at lave. Klip eller punch en cirkel og klip en spiral af den. Begyndt at rulle ind mod midten. Lim midten fast i bunden af blomsten og wupti - du har en blomst. Grenene er fra en misteltendie fra qk.
Kunsten at løfte en bil:
Vi var et smut i Universe, og Lucas var meget imponeret over, at han alene kunne løfte en bil. Den stakkels far prøvede forgæves at forklare Lucas, hvorfor det kunne lade sig gøre. Men at forvente at en dreng på 5 år forstår vægtstangsprincippet, er nok lige i overkanten.
Elsker dette papir...
Den ene blomst skar jeg ud og satte fast på 3D puder. Kanten rundt i cirklen er lavet med Doiley lace border punchen fra MS. Det er krøllet og sat fast på dobbelklæbende tape. Jeg brugte faktisk sort sværte på dette layout - det bruger jeg ellers aldrig mere. Men papiret lagde ligesom op til det. Papiret er fra Maja Design - lækkert papir.
Glæder mig til at vise de to sidste layouts en anden dag.
Svar på spørgsmål
Jeg har fået et par spørgsmål. Dem vil jeg lige svare på:
Winnie spurgte 11. maj:
"Hejsa, en rigtig flot hjemmeside og jeg syntes ogsaa at din farvelaegning er rigtig god. Hvor har du den smarte bagground fra, og er tillykke med dagen skiltet et stempel? "
Baggrundspapiret er fra et kursus med Natalie Kalbach jeg deltog i til convention i Middelfart i foråret. Jeg mener det er prima, men er ikke sikker. Det er bagsiden jeg har brugt.
Tillykke med dagen er et stempel fra Orion design. Det er lidt svært at få fat i hendes stempler, men hun har været til convention de sidste to gange, og sidst købte jeg et stempelsæt med dette stempel i. Jeg sender dig gerne nogle aftryk.
Anne spurgte 14. maj:
"IH, du gav i hvert fald mig lyst til snart at lave minialbum igen :) Hvad samler du dem med? "
Jeg har bare samlet de små albums med noget tyndt bånd. Simpelt og lidt for kedeligt, men jeg er ikke lige kommet på noget bedre. For at samle dem med scrappers rings bliver nok for voldsomt. Tænker lige videre.
Sig endelig til, hvis du har et spørgsmål til noget af det, jeg har lavet, eller der er noget, du gerne vil have en forklaring på. Så samler jeg spørgsmålene sammen og svarer på dem, som i dette indlæg.
Jeg er lidt nysgerrig... hvor mange læser det jeg skriver? Jeg kan se de faste svarere (og tusind tak til jer, det varmer utroligt meget), men er der andre der følger med uden at skrive et svar? Ingen kritik, bare nysgerrighed. Håber du lige gider skrive et hej, så jeg kan se, hvem der læser med. :)

søndag den 16. maj 2010
Gamle billeder købt på fanø
Her er billederne, jeg købte på fanø. De er scannet i 800 dpi.
Du må gratis hente dem ned.
MEN
- hvis du gør og bruger dem på noget, som du offentliggør, forventer jeg, at du skriver et link til min blog (gerne direkte til indlægget, hvor billederne ligger) i din kommentar til det, du har lavet. Så andre kan se hvor du har hentet billedet henne.
- De må leges med i alverdens fotobehandlingsprogrammer.
Og som lidt ekstra, så er Dorthe vild med bagsiderne, så de er også scannet ind. Værsgo' Dorthe!

Værsgo'!
Abonner på:
Opslag (Atom)