mandag den 28. juni 2010
En weekend i scrap-ens tegn
Jeg har haft en fantastisk weekend. Lørdag morgen kørte jeg hjemmefra for at mødes med min kusine Signe i Odense hos Multiscrap til sommercrop. En hyggelig dag, hvor jeg VANDT (WUHUUUU) hele to udfordringer, men fik kun præmie for den ene. Vi var to vindere, men hende jeg skulle dele præmie med kendte vist ikke begrebet at dele ligeligt, så da hun gav mig alt det (tre små pakker med dims) hun ikke selv kunne lide og intet papir (det var en hel papirserie med tilbehør) sagde jeg, at det var lige meget, og at hun bare kunne beholde det hele. I'm the bigger person! Selvom jeg blev vildt skuffet over, at nogen mener, det er ok at opføre sig sådan... Nå moving on...
Iben havde skruet en helt igenem hyggelig dag sammen med masser af gode udfordringer og herlig mad. Jeg hyggede mig, og fortrød ikke at jeg havde taget afsted hjemmefra.
Om aftenen tog jeg hjem til Signe for at se den lille herlighed Anna. Hun er lynende intelligent og fattede hurtigt ideen med at række tunge, når jeg viste hende min tunge. Dygtig pige. Det var sjovt at se min LILLE kusine som MOR. Hun er slet ikke dårlig... hihi ikke at jeg troede det.
Næste dag var jeg så heldig at have fået lov til at komme med til scrap hjemme hos Anne Thormose. Det var så hyggeligt og vi fik virkelig lækker mad. Til middag fik vi hjemmelavet laksetærte som var lidt for "grøn" til Jan (Annes mand) og til kaffe fik vi en kage, som Anne lige havde smækket sammen. Tak skal du ellers have! Det var en lagkage med hindbærmousse og marcipan i kanten. Jeg fik desværre ikke noget billede, men det vil heller ikke vise, hvor godt den smagte. Uhm!
Kl. 17.30 var jeg hjemme igen efter en hyggelig scrapweekend på fyn. Tusind tak til Jer alle fantastiske kvinder.
De næste par dage vil jeg vise og fortælle lidt mere om hvad jeg fik lavet. Tak hvis du kom helt herned. Håber du har haft en dejlig weekend også. :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
9 kommentarer:
Det ser ud som om at du var temmelig flittig, hvis det er dit alt sammen på billedet. Jeg glæder mig til at se detaljer.; )
sikke nogle lækre ting du har lavet og tillykke med præmien! Det er irriterende at folk synes det er okay at opføre sig sådan, men sådan er det jo.
Det lyder til at have været en utrolig hyggelig weekend :)
Selvfølgelig er hun da lynende intilligent... hun er jo MIN datter ;) Tak for en rigtig god weekend... glæder mig allerede til vi skal scrappe igen ;)
Hej Benita;
Jeg er da utrolig ked af, at jeg misforstod det hele og ikke fik spurgt dig ordentligt, om hvad du ville have af pakken fra Iben, faktisk troede jeg slet ikke, du var interesseret og jeg var bare glad, fordi det er så uhyre sjældent, at jeg er til crop.
Der var 4 stykker papir og noget forskelligt pynt - og da jeg som oftest selv laver pynten, tænkte jeg nok mest selv på papiret. Da du gav tydeligt udtryk for, at du slet ikke brød dig om farverne, troede jeg faktisk at det var ok, så jeg ville da have ønsket, at du havde sagt din mening. Jeg var efterfølgende henne i min taske og se, om jeg ikke havde nogle nye tekststempler med, så du kunne få et med et nyt design, hvis du havde lyst til det, men det havde jeg desværre ikke.
Men som sagt, så beklager jeg altså meget, at du synes, jeg behandlede dig skidt, for det var altså slet, slet ikke meningen.
Sikke en produktion! Det lyder både som en produktiv og en dejlig week-end. Det er skønt at se mennesker, man holder af blomstre som forældre. Jeg har lige været hos min kusine, som også er nybagt mor, og det er så rørende.
Det lyder som en rigtig hyggelig weekend, og hvor har du fået lavet meget, skønne kort. Rigtig træls at nogen ikke rigtig kan finde ud af at dele : ( men pyt, du fik da en gave med hjem : )
Tak for en rigtig hyggelig søndag - og hold da op, hvor du bare er produktiv. Det er bare nogle rigtig skønne sager, du har nået at få lavet.
Det lydersom en rigtig dejlig weekend..
Jeg er da slet ikke misundelig - slet ikke.... :(
Jeg glæder mig meget til at se hele din fine produktion, når vi mødes næste gang.
Knus
Send en kommentar