torsdag den 17. juni 2010

Et kort og to spørgsmål

I går fik jeg et par spørgsmål under kommentarerne på et indlæg. Det var om to vintagekort jeg havde lavet.

Bertram sagde 17. juni 2010: Begge to meget dejlige kort, men især det nederste taler til mig SMIL. Hvor er det du finder de skønne vintage billeder?

Bertram, billedet på det øverste bryllupskort er nogle gamle billeder jeg fandt i en gammel butik på Fanø. De er scannet ind og lagt til fri afbenyttelse i dette indlæg. Ellers plejer jeg bare at bruge billeder fra forskellige blogs, der har gratis billeder liggende.

Bente sagde 17. juni 2010: Det er rigtig flotte kort, som jeg bliver meget inspireret af. Har meget lyst til at forsøge mig med vitagestil, men er usikker på hvordan man griber det an. Tror jeg forsøger at lifte ;o)

Bente, at lifte er en rigtig god ide. Men ellers er vintage sådan set bare at bruge masser af blonde, knapper, blomster, sværte og gamle ting du synes om. Glansbilleder, gamle fotos, kniplinger, bølgepap osv hjælper alt sammen. Jeg er mest til den lidt simple vintagestil, men det er jo smag og behag. Du kan jo evt. kigge på vintageudfordringsbloggen. Der ligger link til rigtig mange flotte kort, layouts og projekter.


Og kortet....

Serena har lavet nogle flotte digi-papirer, som jeg bare måtte lave noget med straks. Jeg faldt især for hendes organic serie. Jeg har printet på min farveblækprinter på kardus papir.



Kortet skal bruges til en kollega, hvis datter lige nu er indlagt med Borrelia. Hun klagede i et par uger over træthed og ondt i hele kroppen. Var hjemme to dage og kunne klare to dage i skole igen, før hun lå syg igen. Til sidst klagede hun over ikke at kunne lukke det ene øje, og så tog de til læge. Her blev de sendt direkte videre til børneafdelingen, hvor de havde svært ved at finde ud af hvad hun fejlede. To dage senere fik de at vide at hun med stor sandsynlighed havde borrelia. Nu er hun i skrap penicilinkur og skal være det de næste mange dage. Heldigvis har hun allerede nu fået det meget bedre.



Jeg ved hun elsker hvide blomster, så de måtte altså lige med. Synes egentlig selv at det er en pæn måde at bruge blomster bag en knude på.



Har brugt spellbinders label one til at lave dette med.




Tusind tak for de fine papirer, Serena! Håber du kan lide mit kort. Modtageren blev ihvertfald MEGET glad. :)

5 kommentarer:

Mio sagde ...

Hvor er det rigtig flot : ) ser super godt ud, med de blomster i knuden.
Bestemt noget flot digi papir Serena har lavet.

HenrietteH sagde ...

Rigtig flot papir og ja - den blomsterknude er da bare for sød...

Annette / aka sagde ...

Hvor er det bare et flot kort. På noget lækkert mønstret papir. Smart med den knude.

Bertram sagde ...

Flot kort og fin brug af Serenas papirer. Ideen med knuden har jeg skrevet mig bag øret og tak for linket til vintagebillederne - skal nok huske at linke til dig når jeg engang får dem brugt SMIL

Maria sagde ...

Godt at høre at din kollegas datter er i bedring! Tanker fra venner og bekendte er i hvert fald nogen gange det, der skal til for at komme ovenpå igen, så er sikker på at dit fine kort bringer glæde :-)
God weekend :-)