tirsdag den 3. august 2010

Mine fødseldagsgaver og -kort.

Er lidt bagud med mine blogopdateringer, så i dag er der altså tre indlæg at kigge på.

På min fødselsdag modtog jeg kort fra klub 2010 - tusind tusind tak piger! Det er utroligt så rørt man bliver over at få kort fra folk man faktisk ikke "rigtigt" kender. Jeg er dybt taknemmelig over jeres fine fine kort.

Øverste kort til venstre er fra Astrid(Pe)
Øverste kort til højre er fra Mio, og jeg fik sørme en fin fin gave. En stak poser så jeg kan forsøge mig med et posekort. Tusind tak!
Nederste kort til venstre er fra Ifversen
Nederste kort til højre er fra Linda/Bertram.

Jeg har allerede lavet et posekort. Det skulle jo prøves.


Her er mit første forsøg på et posekort. Jeg har brugt rester af en valentineserie fra MME, fuglen og swirlen er fra Tim Hotz, huset er fra Sizzex og blomsterne fra WOC. Fuglen er standset ud i filt.


Jeg gav mig selv en lille fødselsdagsgave i år. Friends-definition stemplet fra Hero Arts og Birdcage fra Sizzex. Begge er brugt til dette kort.


Fra scraptøserne fik jeg dette. Jeg havde bare ønsket mig glue dots. Jojo jeg er faktisk blevet ret vild med at bruge glue dots. Underligt, for bare for et halvt år siden brugte jeg dem næsten aldrig. Nu er jeg vist afhængig af dem...


Denne herlige sag fik jeg af min mand og ungerne. Han havde godt nok købt en alu-udgave med træ-armlæn, men jeg byttede den til denne flotte teaktræudgave. Han undrede sig nu også lidt over, at jeg ville have en alu. Jeg havde bare ønsket mig en liggestol, og vidste de havde nogen i det lokale byggemarked. Manden troede, det betød, at jeg ønskede mig den i kataloget. Suuk. Men jeg fik den, jeg gerne ville have.

Tusind tak til alle dem der tænkte på mig på min fødselsdag. Jeg havde en dejlig dag med sang, morgenmad og hygge.

7 kommentarer:

Karina Beck sagde ...

Sikke et lækkert posekort, du fik lavet ud af din gave.
Og en lækker liggestol!
Du må have en god forhåbentlig solskinsdag. Her stråler solen fra en skyfri himmel!

Bertram sagde ...

Skønne gaver (og kort GRIN).
Lækkert posekort du har fået lavet.

Dorthe/Dob sagde ...

Sikke nogle skønne kort du har fået af "kortklubben".

Det er dejligt at du kunne bruge gaven. Det er jo ikke nemt at finde en gave til scrappigen der har ALT og ikke ønsker sig noget andet end gluedots :) ...

Annette / aka sagde ...

Tillykke med dagen, og sikke fine kort du har fået. Lækkert posekort du allerede har lavet.

Og så lige en advarsel om den nye liggestol: Man falder i søvn i den. For man sidder/ligger bare sååååå godt i den. Tillykke med den. Godt valg.

Cecilie sagde ...

Forsinket til lykke med fødselsdagen - det er nogle dejlige ting og kort, du har fået (og givet dig selv). Dit posekort er blevet rigtig kært.

Og så hjertelig velkommen i klubben af Glue Dot-afhængige. Jeg elsker de små dimser :o)

Trine sagde ...

Dejligt med inspirerende fødselsdagsgaver! Og fordinket tillykke forresten.

Havestolen må være til at tage et hvil i når du har været kreativ længe nok? Eller hvad?

Jeg har aldrig hørt om poseort før nu. Det må da undersøges. Glæder mig til at se flere af slagsen fra din hånd *S*

Mio sagde ...

Lækker liggestol du der har fået : ) kan godt forstå at du lige skulle bytte den til den helt rigtige : )
Skønt posekort, glad for at du kunne bruge poserne : )