torsdag den 19. august 2010

Ændringer... og DT vintageudfordringen

Hvis du har været inde på min blog og ikke kun læst via google reader eller hvad du nu bruger, så vil du måske have opdaget at jeg har ændret lidt på farver og opsætning. Jeg savnede at have tre spalter, så det har jeg endelig fået. Det har desværre betydet at jeg ikke kan have min søde vintagebaggrund. Men det satser jeg på også at finde en løsning på.

Jeg har også lavet en linksamling i venstre spalte, hvor jeg linker til de artikler jeg har skrevet for scrapsisters magasinet. Der er selvfølgelig mange andre geniale og inspirerende artikler der inde, som du kan læse. Men jeg havde selv lige brug for at se hvor mange jeg egentlig har skrevet. Og jeg må sige at jeg er lidt overrasket over hvor mange jeg faktisk har skrevet. Det er da lidt vildt. Desværre er der tre artikler jeg ikke kan linke til, da jeg ikke kan finde dem på magasinet mere. Men der var også noget med et hacker angreb på et tidspunkt... håber nu de kan findes igen. :D Hader nemlig spildt arbejde. ;)

Er jeg meget udansk, når jeg er stolt over det, jeg har lavet? Det er vel her janteloven sætter ind ikk? ;)



DT vintageudfordringen.

Denne gang vil vi gerne se "altered items". Jeg glæder mig især til at se, hvad der kommer fra de danske scrappere, for de har ikke været så stærk repræsenteret endnu. Der findes mange vanvittigt dygtige danske vintage-scrappere, så kom endelig ud af buskenog deltag. Og så vil jeg gerne lige benytte lejligheden til at rose de vildt dygtige danske piger, der allerede nu har deltaget. Det, I har lavet, har været såååååå flot. Men desværre er der ingen danskere der har vundet endnu. Og det er da snyyyyyyyd! Ikk?

Der er frist d. 28. august, så du kan sagtens nå det endnu.

Jeg har dekoret en dåse med pulver til varm cacao. Vores kaffeordning på arbejdet indeholder nemlig kun kaffe og the, og jeg drikker ingen af delene (dårlig lærer, jeg ved det). Jeg har nu denne dåse stående på arbejdet, så jeg kan få varm cacao de kolde vintermorgener. Og jeg glæder mig vildt meget til det. :)

Låget er pyntet med blomster fra WOC, en MS sommerfugl og så har jeg brugt mine elskede spellbinders die til at lave den scalloped og den runde form.


Jeg har skrevet "the sweetest thing" på dåsen, for varm cacao på en kold vinterdag er da "the sweetest thing"! Jeg har brugt mit ny-indkøbte grand blossom alfabet, mit lille blossom, blonde fra WOC (den er faktisk klippet halvover. Den var oprindelig til at trække bånd igennem), lyseblåt filt og en bred blonde fra stof2000. Papiret er et freebie digitalt sæt papir fra Kenner road. Det er super lækkert.


Selv hjertet er fra Kenner road sættet. Det er bare klippet ud og limet på chipboard. Det er så let og bliver bare så flot.


Her er dåsen upyntet. Indholdet smager godt og koster ikke meget i netto. ;) Remas er nu heller ikke dårlig.

Glæder mig til at se dit bidrag på vintageudfordringen.Kom frisk!

7 kommentarer:

Karina Beck sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Karina Beck sagde ...

Det er rigtig flot pyntet. Skønt med værtindegaveideer.
Det er ikke fordi jeg ikke har lyst til at deltage i udfordringer, men jeg kan slet ikke finde tid til alt det jeg vil ; ) Og jeg elsker vintage ; )

aka sagde ...

Den dåse er da flot, måske andre får lyst til cacao ? Jeg kender flere lærere, der ikke drikker kaffe - underligt !! haha. Men det kan læres.
Jeg har aldrig været med i en udfordring - aner intet om det, hvordan og hvorledes - og har rigeligt at gøre med de ting, jeg laver for mig selv.
Og så synes jeg, det er OK, at du er tilfreds med din indsats på Scrapsisters. Det er absolut velfortjent med lidt ros her. Hvad skulle vi hjemme-scrappere gøre, hvis ikke der var nogen overskuds-mennesker, der lavede den slags. Jeg var aldrig kommet igang - uden Scrapsisters blog. Never ! Så tak herfra.

nedergaard sagde ...

Hvor er den smuk, så flot pyntet...en sådan vil jeg da gerne eje:-)

Vranda sagde ...

Man må da gerne være stolt af det man har lavet, og derfor f.eks linke til det :o) det gør jo at flere kan bruge det igen og igen. Det er blevet en lækker og fristende kakao glas. Jeg håber at jeg når at få et bud klar til udfordringen, men nu må vi se

Maria sagde ...

Jeg drikker også Nettos kakao, den kan godt anbefales, for smagen er rigtig god :-) Er dog ikke så god til MEGET varme drikke, så en lille sjat mælk i, gør den kun endnu bedre...

Men en ting er sikkert - det har i hvert fald pyntet at du har givet den et nyt udseende! Meget smuk :-)

Marolle sagde ...

ej hvor er den bare flot!! :)
Tak for fødselsdags hilsen, og jeg håber at din pakke er kommet frem ?
knus