mandag den 24. januar 2011

Lift!

Jeg har liftet Cecilies layout "love", som hun har liftet herfra. Jeg har dog forsøgt at gøre det mere drenget, så der er kommet lidt andet end sommerfugle på layoutet.

Her er mit lift.

Jeg har fået brugt en masse rester og noget gammelt papir fra Magnolia, jeg kun har kunnet nænne at ae.

Billederne er fra sidste sommer, hvor vi gik til stranden næsten hver dag sammen med Christian, for at tjekke om vandet snart var varmt nok til at bade i. Lucas og Christian er bedste venner.

Se lige den søde sommerfugl fra HeroArts.

De små sorte/gennemsigtige sommerfugle er et stempel fra HeroArts, som er stemplet på krympeplast og bagefter krympet. Det ser bare sååååå godt ud IRL. Dødningehovedet er et, jeg fik fra Dorthe engang. Blonden er fra WOC. Det prikkede bånd var en rest, jeg havde liggende, som blev klippet i tre lige lange stykker og sat fast. Jeg har besluttet mig for at bruge af mine rester, så denne gang har jeg også brugt et gammelt rubonalfabet.

Dæmpede farver til en stille dreng.

Jeg har brugt mine nye spellbinders (large scalloped ovals). Derudover har jeg brugt tre forskellige ark fra Manoglias flotte papirserie (tror denne var den aller første, men er bestemt ikke sikker). Papiret er ihvertfald ikke nyt.

Det eneste på hele layoutet, der ikke er sort, hvid eller blåt, er dette røde hjerte.

Og så er det vist ikke nu, at jeg skal fortælle, at grunden til at hjertet blev rødt, var fordi alternativet var et hjerte med et nøglehul, som jeg synes var lidt for: "vi er forelsket og hører sammen for altid" til to små drenges venskab.

Uhh var lige ved at glemme at nævne, at mine billeder er skåret i str. 10 cm x 7,3 cm - og det passer perfekt med, at man lige kan dele et almindeligt 10x15 cm fotografi. Et lille sparefif, hvis du - som jeg - kun har to billeder, der passer sammen. De to billeder, hvor drengene står hver for sig, er faktisk fra samme billede. :)

Tak for besøget. Har du lavet noget, som jeg må kigge på, så smid et link under kommentarerne, så smutter jeg da lige forbi. :)

8 kommentarer:

Berit Bilde sagde ...

Jeg skulle lige til at juble over dine drengekort, da jeg ser, at det jo er close-up fra dit LO :-D

Men de tager sig ellers rigtig godt ud som drengekort

Benita sagde ...

Hmm du siger da noget Berit. Måske skulle jeg lave nogle drengekort af dem...

Karina Beck sagde ...

Hey.. jeg så dem faktisk også som drengekort ; )
Men superlækkert og stemningsfyldt layout!! ; )

Cecilie sagde ...

Det er jo herligt at se dette layout gå sin sejrsgang! Din udgave er rigtig fed. Det sjove er, at jeg faktisk har tænkt at få lavet nogle kort inspireret af layoutet.

Ifversen sagde ...

Hvor er det bare lækkert! Flot, drenget og skønne detaljer!

Anonym sagde ...

SÅ SÅ lækkert. Jeg troede også først det var kort - så det var da en ide.

10na sagde ...

Hvor er det bare et flot lift fra Cecilies LO. Og så alligevel så anderledes. Mange flotte detaljer. Jeg vil lifte ideen til kort, som flere også nævner. Og nej det gør ikke ondt at fylde 40 ;o)KH 10na

Linn sagde ...

kjempeflott LO med masse flotte detaljer :)
God idè med og dele opp bildene som du har gjort.