Selve grundalbummet er lavet. Jeg købte et mega stort sæt kortspil i tigeren og det er så blevet til albummet. Caroline har valgt papir ud til siderne (sjovt nok blev alle sider lyserøde) og jeg har skåret, klippet og limet albummet sammen.
Jeg har lavet HELE albummet af rester. Alle overskrifter er lavet ud fra de thickers jeg er begyndt på, og papiret er fra mappen med rester. Nå ja ok selve kortene er jo nykøbte, men ellers...
Jeg er vilde med dette papir med en kæmpe muffin på. Det er jo meget passende på en forside på et album om en børnefødselsdag. De grønne/turkise thickers er med glimmer og kirsebæret har også fået en lille diskret klat stickles.
Her kommer til at stå lidt tekst om vores hyggelige morgen med sang, gaver og morgenmad inden vi skulle afsted i børnehave og på arbejde. Caroline var helt vild med det blomstrede BG papir, så hun fik alle rester til at lege med bagefter.
Jeg havde en kvart cirkel af en MM papir liggende og det blev til denne lille lomme til tags eller tekst. Jeg har tænkt mig, at der skal stå noget om, hvad hun fik ved hvem.
Den sidste side skal bruges til billeder fra deres fælles fødselsdagsfest på søndag.
2 kommentarer:
Sødt album. Hvor er du god til at få brugt dine rester. Det kunne jeg lære af.
Tusind tak! Det er nu Caroline der har valgt. :)
Send en kommentar