mandag den 25. januar 2010

Et ældre layout og et nyt kort

Jeg faldt over dette layout, da jeg kiggede i Lucas' bog sammen med Caroline. Layoutet er måske ikke flere år gammelt, men det er da ihvertfald fra sidste år ;)

Frank og Lucas har altid elsket at lege flyvetur, og selv i dag hvor knægten er blevet fem år, leger de det stadig. Nu er det bare blevet mere vildt, hvor Lucas står på hænderne af far og holder i benene.


Materialer:
papir: begge ark er fra BG vinter/juleserie fra forrige år. Matterne bag billederne er skåret ud af det blå baggrundspapir - man kan jo ikke se det hele alligevel. Og vi skal spare, eller noget...
pynt: masser af blå og grå halvperler, og noget pom pom bånd og bag det en rest blonde fra mit brudeslør.
overskrift: thickers fra American crafts - ynglingsfonten Nutmeg.


Detalje af kanten af layoutet - der er malet med stickles hele vejen rundt. DET giver en helt vildt flot effekt IRL. Her kan du også se blonden og halvperlerne.

Det sker ikke tit, men en sjælden gang tager jeg et billede af et kort jeg har lavet. Jeg er ikke vild med at lave kort, men gør det for at få brugt mine rester. Og når mine kollegaer spørger efter et specielt. Dette kort er lavet til Sara, der bliver færdig som jordemoder i morgen. De to små vedhæng er en sikkerhedsnål og en sutteflaske.



Bagsiden af samme kort:



Tak for at du kiggede forbi, tag endelig en kop latte og en lille hjemmebagt småkage. Glæder mig til dit næste besøg. :D

3 kommentarer:

Betina Olesen sagde ...

LOL... ja, det lyder godt med sidste år, men det er altså kun 25 dage siden...LOL

Men et super skønt LO, skøn farve og en skø opstilling... flot flot....

Anne sagde ...

Jeg er helt vild med den halvperle cirkel du har lavet - super flot!! OG et skønt kort!

Karina sagde ...

Lækkert LO. Det ser godt ud med de mange halvperler.