mandag den 1. marts 2010

Vinder af udfordring

For en lille måned siden gav jeg følgende udfordring:

Udfordringen består af følgende:

Lav et layout hvor du ikke bruger mønsterpapir/karton!
Det eneste ark karton du må bruge, er til en base for dit layout. Og det skal være ensfarvet.
Du må gerne bruge pynt, stof, overlay og alt muligt andet. Blomster eller pynt lavet i mønsterpapir bliver også accepteret.

Der var følgende der tog udfordringen op:
Raziel, Anja, Anjas hobby, Dorthe, Trine, Line og Gitte.

Raziel (som havde et layout klar i løbet af første dag - imponerende) lavede et flot layout, hvor hun brugte en tom Ferrero Rocher æske som sit primære pynt. Det ser helt vildt godt ud og giver en masse bling og glimmer til siden. Der er brugt guldglimmer på bogstaver og stjerner. Godt klaret!

Gitte havde kort tid inden min udfordring lavet et layput, hvor hun ikke brugte mønsterpapir. I stedet har hun stemplet sit eget baggrundspapir med grungekant og sivplanter. Det er blevet meget sart og passer rigtig godt til billederne af fuglen. Er meget imponeret over at hun har printet billeder med sort kant på. Det giver godt nok meget til fremhævelsen til billedet. Smukt og stemningsfuldt layout.

Anja var den næste der havde lavet et bidrag til udfordringen. Hun har lavet et vintageinspireret layout med masser af pynt på. Hun har lavet sine egne flotte organza blomster, punchet en kant og lagt den lag op lag (fed effekt), Hun har brugt kageserviet og stemplet rundt i kanten af baggrundspapiret. Meget flot med masser af fede detaljer.

Dorthe har lavet et meget gennemført og eksklusivt udseende layout hvor hun har stemplet sit eget baggrundpapir. Det ser vildt godt ud og giver mig lyst til at købe flere swirls-stempler. Hun har brugt magic mesh, som jeg selv har meget svært ved at bruge og har også lavet en blomst af bånd og knap. Alt i alt et meget stilrent og flot layout.

Anja fra Anjashobby har også bidraget med et layout. Hun har brugt tapet i flere farver, skåret sin overskrift ud af tapet og lavet sin egen "blomst" af tapet. Det hele ser godt ud, men det sjoveste er de små poser med pynt. Det ser bare så indbydende ud og giver mig en lille smule (host host) sukkertrang. Jeg er sikker på at hele layoutet lugter lige så godt som det ser ud.

Line A nåede lige at uploade linket til hendes bidrag - et layout om en tur på legepladsen. Jeg elsker selv layouts med hverdagsbegivenheder. Det er så dejligt at se andre lave layouts om de små men vigtige ting fra hver enkelt dag. Line har brugt stof, knapper, bånd og blomstergrene fra haven. Flot og meget godt udført. Jeg er meget imponeret over brugen af stof. Gad vide hvordan hun har fået det til at sidde fast? Farven lyseblå er gennemgående og passer godt til billederne, hvor datteren er klædt i blå dragt. Flot klaret Line.

Og nu til vinderen:
Jeg var lige ved at falde ned af stolen, da jeg så vinder layoutet.

Se mere på hendes blog

Trine har brugt en plastpose på sit layout!!! En sort af slagsen. Det er da noget nyt. Jeg er stadig imponeret over hendes forklaring på, hvad hun har brugt og hvorfor. Layoutet er om hendes afdøde kat. Plastposen er sat på i flere dimensioner og giver en masse dybde til layoutet. Overskriften er skåret ud af tapet (dem har jeg også en del af på mine gamle layouts - fed effekt) og bagefter sat på mosgummi og klippet ud igen. Det er altså godt gået Trine.

Hvis du sender mig din adresse i en pb på scrapsisters, så sender jeg gevinsten til dig. Stort tillykke til dig - og tak for deltagelsen til jer alle syv!

Jeg er meget taknemmelig for jeres deltagelse og håber I har lyst til at deltage igen en anden gang. Håber I nyder foråret (det er jo begyndt i følge kalenderen).

5 kommentarer:

Unknown sagde ...

jeg retter lige en lille fejl: det er nu min søn Mikkel (for 2 år siden), og ikke Naya *S*
Stoffet ef faktisk bare sat på med dobbeltklæbende tape, hvilket fungerede rigtig godt. Bortset fra det, så synes jeg det har været rigtig sjovt at lave denne udfordring. og det er min allerførste, så jeg er stolt :)
Stort tillykke til Trine, det ser rigtig godt ud.

Made By Dorthe sagde ...

TILLYKKE Trine, det er vild flot og opfindsomt :-)

Anja sagde ...

Tillykke!!
Og tak Benita for at lave denne fede udfordring.....er da helt klart med en anden gang :-)

Trine sagde ...

Tusind tak, Benita! Jeg er helt overvældet. Men som jeg har sagt før var det en emnient udfordring. Jeg tror vi alle nød at tænke lidt alternativt *S*

Så til de kreative og alternative damer, der deltog: tak for inspiration til jer også såvel som skaberen af udfordringen og inspiratonslayoutet med de kreative frisører og MEGET kreative kunstnernavne.

Trine sagde ...

Øh, sender min adresse hvordan siger du? Undskyld, jeg er besværlig.

Trine